Kjeldgård


Kjeldgård er et typisk eksempel på de herregårdsbyggerier, som bredte sig i Vestjylland i slutningen af 1700-tallet. Da Frederik Stjernholm i 1787 opførte en ny hovedbygning, satte han samtidigt et monument over familiens tilstedeværelse på Kjeldgård genn

Intro

Med udsigt over Limfjorden lige overfor øen Fur finder man Kjeldgård. I 15-1600 tallet var adelsslægten Juel ejere af herregården. Slægten Stjernholm satte et stærkt præg på herregården gennem tre generationer og opførte den nye hovedbygning i 1787. Kjeldgård drives fortsat som stort landbrug.

Godsejernes magt

''Godsejernes magt – og livet for deres bønder'' '''Af Mikael Frausing, Dansk Center for Herregårdsforskning''' '' Slægten Stjernholm ejede herregården Kjeldgård i 100 år fra 1709 til 1810. Herregården var en økonomisk, juridisk og social ramme om menneskers tilværelse på landet, og som herregårdsejere havde Stjernholm’erne magt over andre mennesker. Godsejerens dispositioner havde stor indflydelse på, hvilke livsbetingelser godsets bønder var underlagt. '' '' 'Herluf Jensen Stjernholm (1679-1759) – herregård og adelstitel'' Herluf Jensen var født i Horsens og havde været ansat som skriver ved forskellige amtsstuer i Jylland. I 1709 var han dog velhavende nok til at købe Kjeldgård, og året efter giftede hans sig med Marie Overgaard: en velhavende enke, der var barnefødt på herregården Quistrup. Med erhvervelsen af Kjeldgård rykkede Herluf Jensen op i godsejerstanden, og i 1734 købte han en endnu en herregård, Ørndrup på Mors. Hensigten var at overdrage den til sin ældste søn, men både han og senere to andre sønner døde i en ung alder. Ørndrup kom i stedet til en fjerde søn, Jens Stjernholm, der havde gjort karriere som major ved kavaleriet. Selve Kjeldgård blev drevet af Herluf Jensen selv indtil han i en høj alder overlod herregården til sin næstældste søn Rasmus. Foruden sønnerne havde han to overlevende døtre, som var blevet godt gift som præstefruer. Herluf Jensen havde konsolideret sin sociale opstigen og kørt børnene i stilling. I 1747 blev Herluf Jensen adlet og tog navnet Stjernholm. Det var et trin op ad den sociale rangstige og en understregning af familiens fremgang de forløbne årtier. Adelstitel gav rang og status, og begge overlevende sønner var blevet solidt placeret på herregårde. ''Rasmus Stjernholm (1712-1777) – godsejer på Kjeldgård'' Kjeldgård var hverken blandt de største eller de mindste herregårde. Men det var efter alt at dømme en veldrevet herregård, som Rasmus Stjernholm overtog efter sin far i 1755. I farens tid var antallet af fæstegårde blevet udvidet. Dertil kom erhvervelse af den værdifulde kirketiende, som udgjorde en væsentlig del af herregårdens indtægter. I pagt med tidens ideal havde Kjeldgård fået samlet sine fæstegårde tæt omkring herregården. I de tre landsbyer i Selde sogn hørte stort set alle fæstegårdene under Kjeldgård, og dertil kom nogle få gårde i nabosognene. Ejerskabet over fæstegårdene gav herregårdsejeren en altdominerende indflydelse i sognet og betydelig magt over fæstebøndernes liv. Rasmus Stjernholm koncentrerede sig om at konsolidere herregårdens drift og videreføre familiens nyvundne status. Som herregårdsejer var Rasmus Stjernholm bevidst om, at herregårdens fremtidige indtægter afhang af fæstegårdenes langsigtede ydeevne. Derfor måtte fæstegårdene ikke udmagres gennem høje afgiftsbetalinger, som det fx var tilfældet på naboherregården Jungetgård. ''Frederik Stjernholm (1760-1810) – den nye hovedbygning '' Frederik Stjernholm var kun 23 år gammel, da han overtog Kjeldgård efter sin mor, som havde drevet herregården som enke i en årrække. Med en vis portion selvbevidsthed begyndte den unge mand opførelsen af en ny hovedbygning. Det nye Kjeldgård stod færdig i 1787 som en trefløjet hovedbygning i røde mursten i en arkitektur som var typisk for de midt- og vestjyske herregårde i slutningen af 1700-tallet. Frederik Stjernholm ønskede at gøre sig bemærket og fremhæve familiens fremgang, og den nye hovedbygning var en effektiv måde at markere sin status. Herskabeligheden var til at tage og føle på: hovedbygningens trefløjede grundplan fulgte barokkens idealer, og der blev udgravet en voldgrav rundt om bygningerne, der understregede herskabets afstand til omverdenen. Den tilhørende herskabelige park var en demonstration af luksus, som kun var herregårdsejeren forundt. Frederik Stjernholm investerede altså i at kunne fremvise et konkret udtryk for Stjernholm’ernes status og fremgang. Som sin far anså han det som naturligt, at han som godsejer havde magt over (og ansvar for) godsets undergivne fæstebønder. Den nye hovedbygning var tydeligvis bygget for slægtens fortsatte tilknytning til herregården. Men nye vinde blæste snart over samfundet, og det skulle vise sig, at Frederik blev den sidste Stjernholm på Kjeldgård. '' Salget af fæstegårdene og nedlæggelsen af Kjeldgård'' En række store landboreformer i slutningen af 1700-tallet gjorde det attraktivt for godsejerne at frasælge fæstegårdene i stort tal. Bønderne blev selvejere og fik foden under eget bord – men måtte svare renter og afdrag på de lån, som de optog for at købe gårdene af godsejerne. På Kjeldgård blev de første tilløb taget omkring 1797, og det fortsatte med salg af enkelte gårde til selveje i de første år af 1800-tallet. Omkring 1810 var et omfattende frasalg af Kjeldgårds fæstegårde påbegyndt. Netop dette år døde Frederik Stjernholm, og Kjeldgård blev overtaget af et konsortium som fuldførte salget. Kjeldgård var nu en stor gård, med afstand sognets største, men gården var ikke længere centrum i et udstrakt gods, hvor godsejeren havde magtbeføjelser over (og følte ansvar for) bøndernes liv. Da sønnen Søren Stjernholm, fjerde generation af Stjernholm’erne, i 1818 købte Gammellund på Mors, var der karakteristisk nok tale om en tidligere herregård, som gennem frasalg og udstykning var reduceret til en proprietærgård. I Midt- og Vestjylland var godsernes tid ved at rinde ud.

Historie

''Historien om Kjeldgård'' Det store voldsted som omkranser herregården vidner om, at der sandsynligvis har ligget en ældre hovedgård tilbage i middelalderen. Traditionen på stedet fortæller, at Kjeldgård blev angrebet af Skipper Clements bondehær i 1534. Herefter kom adelsslægten Juel til Kjeldgård. Blandt ejerne var statholderen i Norge, Jens Juel, som foruden Kjeldgård ejede en lang række andre herregårde i Jylland samt en del gods i Norge. Jens Juel har kun sjældent opholdt sig på Kjeldgård, der i hans sted blev drevet af forvaltere. På Kjeldgård blev de gamle adelige slægter i 1700-tallet afløst af nye ejere. Det var Herluf Jensen, som købte Kjeldgård i 1709, og som lod sig adle med navnet ’Stjernholm’ i 1747. Da hans barnebarn, Frederik Stjernholm døde i 1810, blev Kjeldgård udstykket og solgt til et konsortium. Efter Første Verdenskrig fulgte endnu en udstykning, hvorefter Kjeldgård en tid var ejet af Carl E. Jacobsen, der var søn direktøren for Carlsberg. Siden 1999 har gården været i hænderne på Marianne og Henry Jørgensen, der er tredje generation og driver gården som et stort landbrug. ''Markante ejere'' 1599-1634: Jens Juel 1634-1668: Jørgen Rosenkrantz 1709-1755: Herluf Jensen Stjernholm 1783-1810: Frederik Stjernholm 1936-1958: Carl E. Jacobsen

Hovedbygning

''Hovedbygning'' Frederik Stjernholm overtog Kjeldgård efter sin mor i 1783. I 1787 opførte han en ny hovedbygning, der stod færdig til hans bryllup med Cathrine Marie Olufsen. Den trefløjede hovedbygning blev opført i røde mursten på et dobbelt voldsted. Hovedfløjen er opført i grundmur i en etage, men omkring Første Verdenskrig tilføjet en lang gennemgående kvist, samt to ottekantede hjørnetårne. Facaden prydes af en gennemgående frontspids, der rummer der rummer gårdens hovedindgang. Sidefløjene er opført i bindingsværk af egetræ. ''Omgivelser'' Kjeldgårds jorder breder sig ned mod Limfjorden og med udsigt til øen Fur. Mod øst er anlagt en stor landskabelig have, som også rummer et voldsted med rester fra det ældste, middelalderlige voldsted. ''Bygninger og gods'' 1524: Ældste kilder til Kjeldgård Ca. 1700: Kjeldgård komplet hovedgård 1787: Nuværende hovedbygning opføres 1810: Fæstegodset frasolgt Ca. 1920: Restaurering, hvor hjørnetårne tilføjes hovedbygning

Fakta

''Fakta:'' Adresse: Kjeldgårdsvej 9 Kommune: Skive Tidligere: Viborg Amt, Salling Nørre Herred, Selde sogn Ejer: Henry Jørgensen (2016) Funktion: Landbrug (2016) Størrelse: Ager 225 ha, Eng 7 ha, Skov 6 ha, Andet 4 ha(2016) Fredning: Kjeldgård er ikke fredet (2016) Adgang: Ikke åbent for offentligheden

English

''English'' The manor Kjeldgård lies on the coastline of the Limfjord with a view across to the small island of Fur. In the 16th and 17th centuries the manor was owned by the influential noble family ‘Juel’. In 1787 a new manor house was erected by Frederik Stjernholm, in the style typical of 18th century Western Jutland manors: a modest one-storey house in red bricks, erected on a classic three-wing floorplan and surrounded by a moat. Kjeldgård still operates as a large farm.

''Afpubliceret'' undefined

''Sendt til publicering'' undefined

''Publiceret''