Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kissendrup
Intro
Kissendrup er nævnt første gang 1408 i formen Keszendrup. Forleddet er rimeligvis det kristne kvindenavn Kristina. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Kissendrup takseredes i 1684 til 63 tdr. htk., og i 1844 tilsvarende til 64 tdr. I 1532 bestemtes det, at Kissendrup skov skulle skiftes i bol, og præstens del indhegnes ved siden af de jordegne bønders. Byen havde i 1682 trevangsbrug. Kissendrup er formentlig udflyttet og udparcelleret af Flødstrup ejerlav. I kystskovbæltet blev der plads til yderligere ekspansion i form af småbebyggelserne Dinestrup, Visby og Risinge. Den sidste lille landsby blev i 1661 omdannet til hovedgården af samme navn. Mod sydøst udparcelleredes enestegården Glambæk. Marknavne på Stenstrup (nævnt 1682) vidner om en nedlagt landsby. I 1572 omtales gårdene i området simpelthen som Skovgårde. Kissendrup blokudskiftedes i 1791, og siden er 8 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I 1408 blev Niels Jensen Bild indført i en gård i Kissendrup. Skt. Knuds kloster erhvervede 1 gård i senmiddelalderen, ligesom Bovense kirke havde 1 gård. Kronen havde i 1537 2 fæstegårde i byen. I 1661 udlagde kronen Risinge til borgmester Jens Madsen. Med Risinge fulgte i bl.a. Dinestrup, Visby og 4 gårde i Kissendrup. Den anden indensogns hovedgård Rørbæk havde en tilsvarende andel i 1664. Sidst i 1700-tallet var byen delt på bl.a. Juelsberg, Rørbæk (herunder Risinge) og Skovsbo, og der var foretaget lodsejervise egaliseringer. I 1844 var overgangen til selveje vidt fremskredet, og i 1903 var den næsten afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i 1600-1700-tallet 10 og steg herefter til 13 i forbindelse med overgangen til selveje. Hustallet var allerede højt i 1700-tallet som følge af de indensogns hovedgårdes hoveribehov. I løbet af det 19. årh. ekspanderede hus- og befolkningstal i normalt omfang. Gårdene var i 1684 i gennemsnit af normal størrelse. Byen udsattes kun for lodsejervise egaliseringer.

Areal
400 ha. (725 tdr. l.), hvoraf 37% var opdyrket i 1682. Glambæk beliggende i Avnslev sogn, men Kissendrup ejerlav er medregnet

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1791

Udskiftningstype
Blokudskiftning