Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kirkendrup
Intro
Kirkendrup er nævnt første gang 1374 i formen Kirkæthorp. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse. Da der ikke er noget, der tyder på, at der har ligget en kirke i Kirkendrup, er det muligt, at navnet betyder ’den torp, som tilhører kirken’.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 206 ha store ejerlav var i 1688 36% opdyrket. Det forholdsvise lave tal afspejler store vådområder - tildels udnyttet til tørvegravning. Ejerlavet er i 1688 blevet takseret til 33 tdr hartkorn og i 1844 til 42 tdr. hartkorn. Ejerlavet er overalt naturligt afgrænset og rummer i øvrigt et Gammeltofte navn. På dette sted er nylig lokaliseret en vikingetidsboplads - forgængeren for den nuværende bebyggelse. Ejerlavet er formentlig oprindelig udparcelleret af Næsbyhoved-Broby. Godsejere og selvejere Allerede i 1374 erhvervede kong Valdemar Atterdag gods i Kirkendrup, og den lille by fulgte herefter kronlenet Næsbyhoved (Odensegård) omend byen ved flere lejligheder pantsattes. Overgangen til selveje skete tidligt i forbindelse med de store krongodsauktioner i 1700-tallets anden halvdel. Landsbyens udvikling Fra 1537 og frem til landboreformernes tid bestod landsbyen af tre gårde. Et antal der øges svagt igennem det 19. årh. medens hustallet forbliver uanseeligt, ligesom befolkningsvæksten er lille. Selve bebyggelsen forbliver omtrent urørt af ekspansion. Byens gårde var meget store, og der var allerede i 1537 gennemført en egalisering.

Areal


Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1785

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning omkring byen. De fjernereliggende marker mod nord er blokudskiftet.