Kirkebjerg


I den sene bronzealder lå Sydvestfyns største boplads som magtens centrum på en markant bakke - Kirkebjerg - nord for Voldtofte. Bemalet lerklining fra husenes mure, rester af støbeforme, slagger samt bronzer vidner om bopadsens status i datidens samfund.

Intro

Egnens magtcentrum og største boplads lå på Kirkebjerg. Her lå fornemme huse med farvestrålende vægpaneler. Der blev støbt smykker af den bronze, der kom til området fra Mellemeuropa. De fine lurer, der blev brugt ved religiøse ceremonier, blev også støbt her. Også guld fandt vej hertil.