Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kirkebjerg
Intro
I den senere del af bronzealderen lå egnens største boplads som magtens centrum på en markant bakke - Kirkebjerg - nord for det nuværende Voldtofte.De fornemste huse var prydet med farvestrålende vægpaneler og på selve stedet, blev der støbt prægtige smykker af den bronze, der i rigelige mængder kom til denne del af Fyn fra fjerne steder i Mellemeuropa. Også lurer til brug ved de religiøse ceremonier blev støbt her. Ja, endog guld fandt vej hertil. Når områdets høvdinge døde, blev de begravet i imponerende og vidt synlige gravhøje. En af dem, Lusehøj lidt vest for Voldtofte, er et af høvdingeslægtens endnu synlige monumenter.

Fortidsmindet
Magtens centrum Da man i 1908 sænkede vejen over Kirkebjerget mellem Voldtofte og Flemløse, dukkede der lerkar frem i skrænten. En lokal amatørarkæolog, læge K.M. Lind fra Assens, blev underrettet og hastede til stedet, hvor han fik bjerget flere kar og skår. I de næstfølgende dage udspandt der sig en hektisk aktivitet, som endte med, at stationsforstander Johansen i Flemløse under stort besvær fik sendt de skrøbelige kar og deres indhold til Nationalmuseet. Her kunne man konstatere, at de i alt 5 lerkar, der var fra bronzealderen, indeholdt korn og faktisk var lidt af en sensation. Eller, som Nationalmuseets direktør Sophus Müller lidt mere afdæmpet vurderede fundet: ’’Det frembyder i flere Henseender ikke ringe archæologisk Betydning’’. Det skulle vise sig, at han havde ret, og der blev da også gravet på Kirkebjerg i ganske mange år; fra 1909-1911, 1915-1916, 1921, 1976-1978 og igen i 1986. Men lang tid inden afslutningen var man blevet klar over, at man her stod over for en af landets største bopladser fra yngre bronzealder samt at fundene fra pladsen var af ganske særlig karakter. Oldsagerne fra Kirkebjerg stammer alle fra et udstrakt affaldslag - op til 1,5 meter tykt. Der er ikke fundet huse på stedet, og de har sandsynligvis også ligget vest for den nuværende vej. Derimod er der udgravet rester af husenes vægge i form af lerklining og ikke mindst glat puds af fint hvidt, kalkholdigt ler med spor af rødbrun og sort bemaling. Også profilerede pyntelister af ler forekommer. Det er sandsynligt, at kun den magtfulde høvdings bolig var udsmykket på denne måde. Støbeforme og fragmenter af smeltedigler viser, at bronzestøbning har fundet sted i stor udstrækning. Endvidere er enkelte karakteristiske mønstre på smykker og knapper af bronze lokalt begrænsede til Voldtofte-egnen. Kirkebjerg er den eneste boplads, hvor lurstøbning er påvist. I omfang og antal dominerer de fund, der afspejler det daglige liv: Affaldslaget indeholdt store mængder skår af lerkar og redskaber af flint viser, at dette materiale endnu ikke var gået af brug. Knogler af kvæg og svin samt forkullede korn af byg, lidt hvede og hirse fortæller om kosten. Kirkebjergs centrale rolle varede kun i ca. 200 år. Så længe holdt høvdingeslægten magtens tøjler i hænderne og kunne styre import og fordeling af den kostbare bronze og fremstilling af fornemt dragtudstyr og de hellige lurer. På et tidspunkt faldt systemet dog sammen, og Voldtofteområdet blev en mere jævn, men aldrig fattig bygd. Måske var det forbindelserne til de rige slægtninge længere nede i Europa, der svigtede.


I den sene bronzealder lå Sydvestfyns største boplads som magtens centrum på en markant bakke - Kirkebjerg - nord for Voldtofte. Bemalet lerklining fra husenes mure, rester af støbeforme, slagger samt bronzer vidner om bopadsens status i datidens samfund.