Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kinderballe
Intro
Kinderballe er nævnt første gang 1328 i formen Kinnæfæmting. Forleddet er en form af navneordet kinn, som betyder kind, stejl skråning. Efterleddet er ’-balle’, der betyder afdeling af landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Tryggelev by var delt i fire baller Nørreballe, Sønderballe, Østerballe og Kinderballe, der følgelig alle indgik i et integreret dyrkningsfællesskab (tovangsbrug). Af disse har Nørreballe og Kinderballe en sådan topografisk placering, at de fra udskiftningstiden og fremefter som regel regnes for selvstændige bebyggelser. Kinderballe nævnes muligvis allerede i et skøde fra 1328 i formen Kinnæfæmting (det vil sige femtedel). I skødet afhænder Johannes Drukæn til Nikolaus Brock bl.a. hele Kinnæfæmting. I 1765 omtales Kinderballe Mølle. Kinderballegård hed tidligere Bosgård og nævnes allerede 1462. Kinderballe har en ejendommelig randplacering i ejerlavet, som følge af Tryggelevgårds udparcellering. Tryggelevgård blev oprettet o. 1700 til mejerigård under grevskabet Langeland (Tranekær) af gården Knepholm. Hertil lagdes o. 1717 Ormstrupgård samt endnu 2 gårde. I 1766 var Tryggelevgård på 35 tdr. htk. I 1931 udstykkedes Tryggelevgård, hvorved en ny bebyggelse med navnet Ormstrup opstod. Tryggelev blokudskiftedes i 1789, og i Kinderballe er siden flyttet 1 gård ud. Godsejere og selvejere Besiddelses- og bebyggelsesforholdene i Kinderballe kan før 1800-tallet ikke udskilles fra hele Tryggelevs (se denne). Hele Kinderballe var endnu i 1844 i fæste og overgangen fra selveje var stadig ikke afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Bebyggelsen synes at have stagneret i det 19. årh.

Areal
Hele Tryggelev ejerlav: 736 ha deraf opdyrket i 1688: 39%

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke i størrelse og figur.