Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
KillerupIntroKillerup er nævnt første gang 1327 i formen Killetorp. Forleddet er sandsynligvis ki, som betyder kileformet terræn.
Ordets anvendelse ved Killerup sigter måske til byens beliggenhed ved en spids i terrænet, som fremkommer ved en krumning på Lindved Å. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.LandsbyenLandsbyens jordtilliggende
Af det 330 ha store ejerlav synes i 1688 kun at være opdyrket 29%. Det er dog muligt at denne lave opdyrkningsprocent skyldes, at den del af ødebysmarken Kallerup, der var tillagt Killerup, en gang efter 1664 lagdes under Hollufgård takst, hvorfor jorden i 1688 kan være målt under hovedgården. Endnu på udskiftningstiden var ejerlavet imidlertid præget af store eng og skovpartier.
Byen havde i 1688 fire vange, men treårig rotation. Byen er antagelig oprindelig udflyttet fra Ejby, og den er som det ses i området koblingsplaceret ved Lindved å med ejerlavet strækkende sig på begge sider. Ejerlavsgrænserne mod N og V er præget af ødebysjorden Kallerup Mark, der deltes mellem de omkringliggende landsbyer i senmiddelalderen. I 1664 svarede byen ialt 27½ tdr. hartkorn af Kallerup Mark. Denne jord udskiltes senere og lagdes under Hollufgårds takst. I 1800-tallet opførtes Kallerupgårdene på en del af arealet.
Ved udgravninger i Killerup er ikke fundet materiale ældre end ca. 1200, medens der umiddelbart S for byen kendes en vikingetids boplads (litt. T. Jeppesen, Middelalderlandsbyens opståen, 1981).
Godsejere og selvejere
Under Dronning Margrethe opkøbte kronen gods i Killerup. I senmiddelalderen pantsattes dette gods flere gange. Det synes i 1588 at have bestået af 4 gårde o. 12 tdr. hartkorn. Herudover ejede Odensebispen i senmiddelalderen 2 gårde i byen på hhv. 3 og 15 tdr. hartkorn. Disse gårde kom ved reformationen til kronen, der lagde dem til Odense Hospital. I 1664 var de 18 tdr. hartkorn ligeligt fordelt på de to gårde. På dette tidspunkt var kronens oprindelige 4 gårde afhændet til nabohovedgården Hollufgård, der senere erhvervede de to resterende gårde. I 1802 var Hollufgård stadig ene lodsejer. Byen bestod da af 6 gårde og 5 huse. I 1844 var overgangen til selveje stort set afsluttet.
Landsbyens udvikling
Antallet af gårde synes uforandret 6 fra 1511 til 1903, medens hustallet som følge af nabohovedgården er ret højt i 1664, men herefter stagnerer. I det 19. årh. er ekspansionen i hus- og befolkningstal uhyre beskeden. I de senere årtier er ejerlavet imidlertid blevet inddraget i Odenses forstadsbebyggelse med bl.a. universitetsbyggeri og store idrætsanlæg. Gårdene egaliseredes lodsejervis ret tidligt og synes senere egaliseret endnu en gang på fælles niveau. Den egaliserede struktur holdt sig endnu i 1844.Areal330 ha heraf opdyrket 1688: 29%DriftssystemTrevangsbrugUdskiftningsår1790UdskiftningstypeUregelmæssig blokudskiftning
En gård i landsbyen Killerup. Stuehus af mursten, staldbygning i bindingsværk med stråtag. På gårdspladsen står familien.
En gård i landsbyen Killerup
En gård i landsbyen Killerup. Bindingsværk med stråtag. På gårdspladsen står en kvinde og to små børn. Vandpumpe.
En gård i Killerup, Killerup Skovgård. I haven står 4 voksne og 2 børn (Gudrun og Karen Hansen).