Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kertinge
Intro
Kertinge er nævnt første gang 1383 i formen Kyrtinge. Forleddet er Kirta, der er det gamle navn for Kertinge Nor. Det betyder måske en ujævnhed eller indskæring. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Det 480 ha. store ejerlav, hvoraf 49% var opdyrket i 1688, takseredes samme år til 71 tdr. htk., i 1844 til 107 tdr. Byen er placeret atypisk i randen af ejerlavet. Nogle nord for byen liggende tofte agre vidner formentlig om en tidligere placering. Ved udgravninger i byen er landsbyens anlæggelse blevet dateret til 11. århundrede. (Lit. T. Jeppesen: Middelalderlandsbyens opståen 1981). Godsejere og selvejere Først i 1400-tallet omtales Kertinge hovedgård med 7 tilhørende gårde i Kertinge. Den skødes i 1441 af Sten Basse til Antvorskov Kloster. Herudover ejede kronen en del gårde i senmiddelalderen, der bl.a. var fulgt med ved Dronning Margrethes opkøb af Kejrupgård i 1400. I 1502 lå der 8 gårde i byen under kronens Len Næsbyhoved, samt formentlig 2 gårde der bortforlenes sammen med Kejrup. I første halvdel af 1600-tallet blev Ulriksholm godset bygget op bl.a. ved erhvervelse af kronens gårde i Kertinge. I 1646 havde godset 11 gårde og 4 huse i Kertinge. I 1728 var tallet 13 gårde og 7 huse formentlig hele byen. Overgangen til selveje skete meget hurtigt. Allerede i 1802 var samtlige gårde i selveje. Landsbyens udvikling Gårdstallet synes bortset fra en mulig lille nedgang i 1500-tallet meget stabilt frem til 1774. Den tidlige overgang til selveje ledsages af en eksplosiv vækst i gårdstallet frem til 1844, ligesom befolkningstallet vokser kraftigt. Hustallets vækst er derimod af forholdsvis beskeden størrelse. Gårdstørrelsen var i 1688 beskeden med relativt mange småbrug. Som følge af brugssammenlægninger steg gårdstørrelsen noget i 1700-tallet. I 1797 var byens gårde egaliserede på et niveau af 6 tdr. og 6 skp., ligesom der på dette tidspunkt fandtes 10 huse, hvoraf de 8 a 3 skp. htk.

Areal
480 ha heraf opdyrket 1688: 49%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1794

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning, yderområderne er blokudskiftet.


Postkort, ca. 1917. Mølle i Kertinge.


Postkort fra landsbyen Kertinge. Tilhører Kølstrup Sogns Lokalhistoriske Arkiv.