Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kelstrup
Intro
Kelstrup er nævnt første gang 1493 i formen Kedelstorp. Forleddet er mandsnavnet Kætil (Kjeld). Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 197 ha. store ejerlav var i 1688 opdyrket 59%, hvilket er forholdsvis meget ikke mindst i betragtning af at ejerlavet ligger i skovbygden. Ejerlavet vurderedes i 1688 i forhold til omfanget af det dyrkede areal ret lavt nemlig til 24 tdr. hartkorn. Dette hænger sammen med forekomsten af et ekstensivt vangebrug med 4-årig rotation. Ejerlavet synes oprindeligt udparcelleret af et større ejerlav omkring Vissenbjerg kirke. Siden er Skallebølle udparcelleret af ejerlavet Kelstrup. I 1664 omtales det at Hjortebjerggård er udflyttet fra Kelstrup, og i 1683 omtales for første gang Karhusene (nu Kelstrup skov). Den sidste bebyggelse, der, som navnet antyder, var baseret på keramikfremstilling, opnår dog aldrig status af selvstændigt ejerlav. I 1844 var Kelstrup og Karhusene jævnbyrdige i antallet af gårde og huse. Godsejere og selvejere I en førreformatorisk jordebog over Vissenbjerg birk omtales 7 selvejere i Kelstrup. Det samme antal genfindes i en jordebog fra 1588. Efter gården Hjortebjergs udflytning deler antallet af gårde til 5-6, der i 1664 fortsat var i selveje. Endnu ind i 1700-tallet kæmpede Vissenbjerg bønderne for at bevare deres selveje, men i 1764 måtte de købe deres gårde ved auktion over kronens gods. Landsbyens udvikling Igennem det 19. årh. fordobles gårdtallet. Antallet af huse var allerede forholdsvis højt i 1600-tallet delvis som følge af Karhusenes fremvækst. Denne bebyggelse talte i 1774 ikke færre end 23 huse, således at ejerlavets samlede hustal i 1774 var 34. Herefter voksede hustallet kun beskedent gennem det 19. årh., ligesom det er tilfældet for befolkningsvæksten. Gårdenes hartkorn var i gennemsnit lavt, men hertil svarede dog et dyrket areal af mere end normalt omfang.

Areal
197 ha heraf opdyrket 1688: 59%.

Driftssystem


Udskiftningsår


Udskiftningstype