Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kelleby
Intro
Kelleby er nævnt første gang 1421 i formen Keldæby. Forleddet er navneordet Kælda, der betyder kilde. Efterleddet er ’-by’. som betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggendeAf det lille ejerlav på 123 ha var i 1682 ikke mindre end 72% opdyrket. Som følge heraf takseredes byen ret højt til 36 tdr. htk. mod 29 tdr. i 1844. Byen havde i 1682 3-årig rotation men 4 vange. Trods navneendelsen -by (normalt adelby-indicerende) må Kelleby at dømme efter skelforløbene betragtes som en udflytterby fra Vigerslev. Kelleby blokudskiftedes i 1800, men ingen gårde udflyttet. Godsejere og selvejereOmkr. 1500 lå 4 gårde i byen under kronlenet Rugård. De 3 af disse var selvejergårde. Vigerslev kirke ejede 1 gård, ligesom hovedgården Dallund besad 1 enkelt gård. I 1664 var ejendomsfordelingen stort set uændret, men efter frasalget af krongodset var Kelleby o. 1770 delt mellem Dallund (3 gårde) og Margård (2 gårde). Denne fordeling holdt sig endnu i 1844, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udviklingAntallet af gårde synes fra ca. 1500 til 1664 uforandret at have været 6, men herefter daler gårdtallet til 5 inden 1688. I 1903 er gårdtallet atter 6. Antallet af huse er allerede ret højt i 1600-tallet som følge af huse på selvejergårdenes grund, men husene forsvinder øjensynligt samtidigt med selvejerstatusen, og husene kommer ikke til at spille nogen rolle i det 19. årh. Alligevel synes befolkningstallet at stige i normalt omfang fra 1787 til 1901. Gårdene var i 1688 af ret høj gennemsnitsstørrelse, men fordelingen var meget ujævn. I 1700-tallet var Dallunds 3 gårde egaliserede på 10 tdr. htk., medens Margårds 2 gårde var egaliserede på 4 tdr. htk. (Forskellen ses tydeligt på bytomten o. 1800). Ejendommeligt nok havde landsbyen i 1664 et mere egaliseret præg - og uligheden er givetvis delvis opstået i forbindelse med den 6. gårds nedlæggelse.

Areal
123 ha heraf opdyrket 1688: 72 %.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1800

Udskiftningstype
Blokudskiftning