Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kavslunde
Intro
Kavslunde er nævnt første gang 1295 i formen Kauæslund. Forleddet kan være navneordet kaul, som betyder rund træstok, hvilket skulle hentyde til en bro over mosen. Efterleddet er ’-lund’, der betyder lille skov.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 484 ha. store ejerlav var i 1682 64% opdyrket. På grund af det relativt ekstensive tovangsbrug takseredes byen ret lavt i 1684 til 64 tdr. htk. mod 112 tdr. (!) i 1844. Grænsen mod Avlby synes reguleret. Kavslunde blokudskiftedes i 1792. Godsejere og selvejere I 1295 skænkede Niels Hamundsen til Husbygård (senere Wedellsborg) 2 store gårde i Kavslunde til oprettelsen af et alter. Også i senmiddelalderen ejede Iversnæs (Wedellsborg) gods i byen. Ved det store arveskifte i 1520 fordeltes 3 gårde i Kavslunde med 1 gård til hver af de tre arveparter. Men byen var på dette tidspunkt domineret af gejstlige besiddelser. Skt. Knuds Kloster i Odense ejede 1 gård. Sognepræsten havde en anneksgård og 1 mensalgård, medens kronen havde 2 selvejere til Hindsgavl Len (i 1586). Med reformationen blev kronen dominerende godsbesidder og denne situation holdt sig endnu i 1664. Efter krongodsets frasalg var hovedgården Hindsgavl i 1775 største lodsejer med 4 gårde og 2 huse med jord. Billeshave og Gyldensteen ejede på denne tid hver 1 gård. Endnu i 1806 bestod byen (foruden præstegården?) af 8 fæstegårde og 2 selvejergårde, hvortil kom 12 huse. Endnu i 1903 havde Hindsgavl enkelte fæsteenheder tilbage. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå fra 1606 til 1806 stabilt på 11-12, men stiger herefter kraftigt i forbindelse med overgangen til selveje. Hustallets stigning i det 19. årh.s anden halvdel er ligeledes markant, ligesom befolkningsvæksten fra 1787 til 1901 langt overstiger det normale. Kavslunde udviklede sig som stationsby til bymæssig bebyggelse. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
484 ha heraf opdyrket 1688: 64%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1792

Udskiftningstype
Blokudskiftning lodderne strækker sig ud fra byen ØV i lange lodder. I SØ del af bymarken små rektangulære lodder.


Gæstgivergården i Kauslunde Stationsby, ca. 1915. Gården blev opført omkring 1900 som Landbohjem. Billedet tilhører Kauslunde-Gamborg Lokalhistoriske Arkiv.


Kavslunde Kirke. Billede fra DIS Danmark


Parti fra Kauslunde, 1912-15. Billedet tilhører Kauslunde-Gamborg Lokalhistoriske Arkiv.


Kauslunde-Mellemballe, ca. 1900. Kirken ses i baggrunden. Foran den skolen og lærerboligen med fast tag samt en stråtækket sidelænge med gymnastiksal. Til venstre skrædderens bolig. Billedet tilhører Kauslunde-Gamborg Lokalhistoriske Arkiv.