Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Katterød
Intro
Katterød er nævnt første gang 1412 i formen Kathæreuthe. Forleddet er en form af navneordet kat. Efterleddet er ’-rød’, der betyder rydning af skov.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 516 ha store ejerlav (inkl. Bjørnemosegård) var i 1688 52% opdyrket. Tallet skal dog tages med forbehold, eftersom Katterød bønderne i 1756 måtte afstå 23 tdr. land i Lundemarken til Holsteenshus mod jord til rydning i Næshaven, Østermarken og ved Bjørnemosegård. Katterød havde i 1682 trevangsbrug og vangelag med Pejrup og Diernæs. Ejerlavet takseredes i 1684 til 82 tdr. htk. og i 1844 til 95 tdr. htk.

Katterød har karakter af rydningsby (jfr. navneendelsen -rud). I ejerlavets nordøstlige del ligger Bjørnemosegård, der nævnes fra 1518. I 1664 var den på 16½ tdr. htk. og havde skov til 30 svins olden. Den blev i 1685 lagt som avlsgård under Holsteenshus. En Gammeltofte vidner om Katterøds tidligere placering. Katterød blokudskiftedes i 1771, og siden er 5 gårde flyttet ud.

Godsejere og selvejere
Fra 1493 til 1552 omtales en væbnergård i Katterød. Holme Kloster havde i 1541 2 gårde i byen. I 1661 lå de 2 gårde fortsat under det nu adelige gods Brahetrolleborg (det tidligere Holme Kloster). Inden 1664 var hele byen dog samlet under nabohovedgården Finstrup (Holsteenshus), idet der dog fandtes 2 kirke-gårde til Fåborg kirke, hvortil Finstrup kun besad herlighedsretten. Bjørnemosegård tilhørte på dette tidspunkt Nakkebølle. Endnu i 1844 lå hele byen samlet under Holsteenshus og i 1903 var størstedelen af byens huse fortsal i fæste.

Landsbyens udvikling
Antallet af gårde var i 1600-tallet 13-14. Inden 1780 daler gårdtallet til 12, idet 4 af byens gårde sammenlagdes til 2. Gårdtallet holder sig herefter stabilt, medens hus- og befolkningstallet vokser i normalt omfang igennem det 19. årh. Byens gårde var i 1684 forholdsvis små. I 1780 var gårdene egaliserede to klasser a 6 og 10-11 tdr. htk. Inden 1844 foretoges en ny egalisering i denne gang på ét hartkornsniveau.

Hospitalet i Katterød (fra midten af 1700-tallet) er flyttet til Den Fynske Landsby.


Areal
516 ha heraf opdyrket 1688: 52%. Incl. Bjørnemose

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1771

Udskiftningstype
Blokudskiftning.