Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Katsund
Intro
Katsund nævnt allerede 1456, fra nuv. Østergade mod vest - nedlagt ca 1850. Katsund navneskilt opsat i 1921 ved Østergade. Officielt navngivet igen 11.5.1992. Stadig en smøge fra Østergade mod Borchs gård.

Artikel
Katsund Den lille smøge Katsund, der ligger mellem Østergade og Borchs Gård, blev først officielt navngivet i 1992. Navnet Katsund optræder allerede i 1456 og er indtegnet på Rantzaus kort fra 1585. Strædet var på dette tidspunkt og helt frem til 1879 et åbent vandløb, der lå mellem Vestergade og Østergade. I 1879 blev vandløbet rørlagt, men det kan stadig anes på parkeringspladsen Borchs Gård. På Rantzaus tid blev strædet især brugt til at drive kvæg igennem, og den bebyggelse, som er indtegnet på kortet, har hovedsageligt været stalde. Selvom strædet ikke er benævnt ved navn på kort fra de efterfølgende århundreder, eksisterede strædet fortsat. I 1842 modtog én af byens største købmænd, I.S. Borch, en irettesættelse fra bystyret, fordi han uden tilladelse havde opført et vognskur tværs over Katsund. Kolding er ikke den eneste by med en gade benævnt Katsund. I bl.a. København og Ebeltoft findes gader med samme navn. Der er ikke enighed om navnets oprindelige betydning, men flere har peget på den mulighed, at der er tale om et stræde med en ”kat”. En ”kat” er ikke et dyr i denne sammenhæng, men var i middelalderen en forhøjning på en fæstningsvold, hvor man kunne anbringe en ”blide”. Også dette ord kræver en forklaring. En ”blide” betegner en kastemaskine, hvormed man kunne slynge sten eller brændbart materiale mod fjenden. Et ”sund” betegnede ikke kun et vandløb, men kunne også betyde bystræde. (Heidi Vad Jønsson)


Katsund. Klåborgs Bageri. Kolding Stadsarkiv