Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Katrinegade IntroKatrinegade navnet fra ca 1876. også stavet: Cathrinegade (1887). Tidligere navn: Vejen bag om Byen. Tidl. indbefattede vejen også den sydlige del af nuv. Skolegade og indtil 1937 også Hans LudvigsvejArtikelKatrinegade
Katrinegade er én af de mange gader, som blev anlagt i forbindelse med byens vækst fra midten af 1800-tallet. Gaden blev oprindeligt anlagt som en omfartsvej med navnet ”Vejen Bag om Byen”, men da konsul H.H. Grau købte Wissings anlæg og toft efter dennes død i 1854, blev gaden og området syd for den hurtigt bebygget med beboelsesejendomme. I 1880 flyttede Kolding Sygehus fra Hospitalsgade til Zahns Toft i Sct. Jørgensgade, hvortil der også var adgang fra Katrinegade. I 1904 blev Aalykkeskolen, som dengang hed Kolding Kommunale Drengeskole, opført på hjørnet af Aalykkegade og Katrinegade.
Navnet Katrinegade fik gaden efter konsul Graus kone Mette Katrine Grau, som døde i 1867. Året inden var Wissings anlæg, som Grau ikke havde bebygget, blevet opkaldt efter hende med navnet Katrinelund.
Fra omkring 1900 omfattede Katrinegade strækningen fra Skolegade til Nørregade – Vejlevej. Med Koldings gadenavnereform i 1937 blev den del af gaden, der førte op til Vejlevej ændret til Hans Ludvigs Vej. Dermed ændredes Katrinegades længde, der herefter kun omfattede strækningen fra Skolegade til Vestre Ringgade. (Heidi Vad Jønsson)
Artikel-Sct. Hedvigs KlinikSct. Hedvigs Klinik
Som navnet antyder står Sct. Hedvig Stiftelsen bag klinikken. Det var nemlig Sct. Hedvigsøstrene, der i 1921 grundlagde den. Dette skete i øvrigt samtidig med, de overtog undervisningen på Sct. Michaels Skole fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.
Klinikken havde i dens første tid særdeles trange kår. Pastor Klemps hus i Katrinegade 9 blev således brugt som klinik, men her var kun plads til ca. 17 patienter - og behovet - det var langt større.
Det var derfor tiltrængt, da stiftelsen i 1929 lod en ny klinik rejse ved siden af domhuset. Sct. Hedvigs Klinik var tegnet af Ernst Petersen, manden der også havde tegnet bl.a. Domhuset, og Domhusparken. Den nye bygning faldt derfor fint ind i omgivelserne.

Katrinegade 9. Her startede Sct. Hedvigs Klinik som blev indviet d. 27/3 1921. Bygningen fraflyttedes i 1928. Kolding Stadsarkiv

Fattiggården, som lå for enden af Katrinegade i Skolegade, hvor senere den nu nedrevne rutebilstation lå. I dag ligger en del af dagcentret Midtgården på området. Kolding Stadsarkiv

Døtreskolen af 1881, Katrinegade 11. Kolding Stadsarkiv.

Katrinegade 3 - 5. Kolding Stadsarkiv

Katrinegade 27 - 41. Set mod vest fra hjørnet af Zahnsgade og Katrinegade. Kolding Stadsarkiv