Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kastebogård
Intro
Kastebogård har givet navn til en særlig sydvestfynsk gårdtype

Historie
Så sent som i slutningen af det 19.århundrede var de fynske landsbyer domineret af stråtækte gårde og huse i bindingsværk. Men derefter begyndte man at bygge grundmurede gårde med fast tag. Også Kastebogård var oprindelig en firlænget bindingsværksgård med strå på taget, men efter en brand i begyndelsen af 1900tallet blev den nuværende bygning opført. Det fritliggende stuehus er bygget i ’villastil’ med to gavlkviste og halvvalmet blåglaseret tegltag. Facaden mod have og vej er udbygget med en tresidet karnap med en balustradeomkranset terrasse. Indvendigt har rummene en herskabelig udformning, der lever op til Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs ideal for en velaflagt gårds stuehus. De tre sammenbyggede avlslænger er opført i gule mursten og trempeltaget * er teglhængt, hvilket giver et godt rum til hø og halm. Kastebogård blev forbillede for mange gårde opført i det sydvestfynske område. * et trempeltag er i flg. encyklopædien et tag med en lav stolpevæg, der er opført oven på ydermuren mellem det øverste bjælkelag og det egentlige tagværk, udvendigt oftest dækket af en stenmur.



Kastebogårds stuehus


Kastebogård set fra øst