Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kaslunde
Intro
Kaslunde er nævnt første gang 1455 i formen Kalslunndth. Forleddet er navneordet kalf, muligvis i betydningen hjortekalv. Efterleddet er ’-lund’, som betyder lille skov.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 429 ha store ejerlav (incl. enestegården Foermose) var i 1688 ikke mindre end 61% opdyrket. Byen havde da dyrkningsfællesskab med udflytterbyen Myllerup, og dyrkningssystemet var tovangsbrug med 4 årig rotation. Nordligt i ejerlavet ligger enestegården Foermose (nævnt 1. gang 1600), der år 1600 regnedes til nabosognet Kerte. Ejerlavet takseredes i 1684 til 63 tdr. htk. svarende til et hartkorn på 78 tdr. i 1844 (incl. Foermosegård). Byen stjerneudskiftedes i 1792, og siden er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1468 nævnes en væbnergård i Kaslunde, men i 1541 lå næsten hele byen under Holme Kloster (Brahetrolleborg), der ved afhændelsen fra kronen besad 8 gårde i byen, hvoraf de 7 a 5-6 tdr. htk. og den sidste på det dobbelte. En niende gård var mensalgods under Kærum-Assens sogne. I 1664 havde byen bevaret sin egaliserede struktur. Kronen besad da 2 gårde, medens Lindenov familien ejede resten af byen. Foermosegård (12 tdr. htk.) tilhørte da Brahesborg. I 1773 ejede Erholm gods 7 gårde a 6-7 tdr. i byen, medens 1 ottende gård a 3 tdr. htk. tilhørte Løgismose. Foermosegård tilhørte da Skovgårde. Endnu i 1844 var størsteparten af byen i fæste, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde stiger fra 9 til 10 i løbet af 1600-tallet. Igennem det 19. årh. stiger gårdtallet usædvanlig stærkt, hvorimod hustallets ekspansion ligger under det normale. Den kraftige gårdvækst ledsages af en markant befolkningsstigning. Gårdene var o. 1684 af normal størrelse. Byen fremstår allerede som egaliseret i 1541 og bibeholder endnu i 1844 sit egaliserede præg.

Areal
Incl. Foermose: 429 ha heraf opdyrket 1688: 61%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1792

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning stjernefigur omkring byen blokfigur i periferien.