Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Karup
Intro
Karup er nævnt første gang 1383 i formen Kadorp. Forleddet kan dels være mandsnavnet Kati, dels navneordet Ka, som betyder allike. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Holevad sogn opmåltes under et ved udskiftningen. Opdyrkningsprocenten i sognet i 1688 var 62%. Karup havde da tovangsbrug i et dyrkningsfællesskab med Smejrup, Østerbygård og Holevadgård. Byen takseredes i 1684 til 19 tdr. htk. Holevad sogn er præget af en ejendommelig små-bebyggelsesstruktur med små byer på 3-4 gårde som de største enheder. Karup selv er en løst opbygget torp med 3 gårde, hvortil slutter sig de to enestegårde Østerbygård (øst for Karup by) og Råhave. Østerbygård og Råhave tilhørte i 1583 Vedtoftegård (Brahesholm). Østerbygård var en stor gård på godt 22 tdr. htk., der i 1674 fungerede som hovedgård. I 1682 planlagdes den udstykket til 3 bøndergårde, men det synes ikke at have fundet sted. Karup blokudskiftedes i 1792, og siden er 1 gård flyttet ud, hvorved landsbypræget er gået tabt. Umiddelbart syd for Råhave vidner en Gammeltofte om byens (tidligere placering). Godsejere og selvejere I 1383 optrådte Karup by på skiftet efter Axel Jakobsen Ulfeldt. Den bestod da af 3 gårde, hvoraf den ene kaldtes Damsbo. I 1472 deles byen ved et nyt arveskifte, og den bestod da af 4 gårde. I 1664 bestod byen af 3 egaliserede gårde, der tilhørte Henrik Bjelke. I 1775 lå byens 3 gårde under Brahesborg, der tillige ejede Råhave. Endnu i 1844 lå byen samlet under Brahesborg, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Fra 1300-tallet til 1844 bestod byen af 3 (undertiden dog 4) gårde. Inden 1903 nedlagdes en af de 3 gårde. Da husvæksten ligeledes udeblev, stagnerede befolkningstallet fra 1787 til 1901. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen fremstår allerede som egaliseret i 1664. Inden 1684 foretoges en ny egalisering og senere endnu en egalisering.

Areal
Holevad sogn: 594 ha heraf opdyrket 1688: 62%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1792

Udskiftningstype
Blokudskiftning store uregelmæssige blokke.