Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Karpedambruget ved Gråsten
Intro
Karpedambruget ved Gråsten er nok det sidste karpedambrug i Danmark, hvor hele produktionen drives efter de oprindelige principper. Man kan gå rundt på dæmningerne og måske få øje på karper i dammene!

Historie
Der har været karpedambrug ved Gråsten i de seneste 300 år. I 1725 nævnes ved tvangsauktionen af Gråsten gods, flere damme besat med karper, bl.a. Billeddam ved slottet.

Rigtig gang i driften kom der først efter 1884 hvor Hertug Ernst Günther II overtog slottet. Siden da, har karpedriften knyttet sig til dammene omkring Øhuset, hvor fiskemesteren boede.

I 1930’erne blev karpebruget udvidet kraftigt, med anlæg af flere søer og damme i Gråstenskovene. Det er de søer i Gråstenskovene, der i dag er kendt som Prinsessesøerne.

I dag drives dambruget af Skov- og Naturstyrelsen som et stykke levende sønderjydsk kulturhistorie.

Kilde:
www.naturstyrelsen.dk



Fiskemestre
Fiskemestrene der har været tilknyttet dambruget, passede foruden karpedriften på Gråsten også fiskeriet i søerne på Als. Når der ikke var travlt med karperne, hjalp fiskemestrene i skovene med f.eks. salg af brænde og markering af træer, der skulle fældes.

I 1897 kom fiskemester Rudolph Handke til karpedambruget fra Hertugens gods i Primkenau. Han passede fiskeriet i Gråsten i over 40 år.

I 1939 blev han afløst af H. C. Damgård, der var fiskemester til 1977.

Ib Emler blev den sidste fiskemester, da karpesalget i 80’erne gik helt i stå, og fiskemesterstillingen blev nedlagt.

Driften af karpefiskeriet varetages i dag af skovløber Preben Vagn Knudsen.

Kilde:
http://www.oehus.dk/Skovhist/fiskem/fiskemestre.htm



Dambruget
Omkring Øhuset ligger selve hjertet i karpedambruget hvor ynglen produceres.

"Legedammen", er den specielle dam hvor karperne yngler i forsommeren, og hvor den spæde yngel tilbringer de første 2 uger af deres liv.

"Gule Dam I og II" er to større fladvandede damme på hver side af legedammen.
Her flyttes de 2 uger gamle karpelarver over, for at vokse sig store til efteråret hvor dammene tømmes for vand og fisk. Fordi vandtemperaturen her let kommer op over 20 grader, har ynglen ideelle vækstbetingelser.

De små karper flyttes så om efteråret ud i de såkaldte fededammene, det er søerne dels omkring slottet og dels prinsessesøerne ude i Gråstenskovene. Her går karperne 2 til 3 år inden de fanges og sælges som spisefisk. De vejer da 1½-2 kg pr. stk.

Da karpen er en asiatisk fisk, kræver den en del varme for at kunne yngle. Danmark ligger på nordgrænsen for hvor det naturligt kan lade sig gøre.

I Agernhuset tæt ved dambruget, er der en plancheudstilling om bl.a. dambruget.


Litteratur

Karpedambruget omkring 1900. Foto Carl C. Biehl, Lokalhistorisk Arkiv Gråsten


Karper fanget i dambruget efter den første sommer klar til udsætning. Foto Preben Vagn Knudsen.


Karpedambruget med vandfyldte magasindamme og bagerst de større opvæksdamme Guledam I og Guledam II. Foto Preben Vagn Knudsen.


Salg af portionskarper fra dambruget. Foto Preben Vagn Knudsen.


Salg af karper fra kilden ved Øhuset. Foto Lokalhistorisk Arkiv Gråsten.


Fiskemester R. Handke med stor moderkarpe. Foto Lokalhistorisk Arkiv Gråsten.


Stor moderkarpe. Foto Preben Vagn Knudsen.