Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kampen på Vejle Sønderbro 1864
Intro
Den 8. marts 1864 angreb østrigske tropper Vejle fra syd. De danske soldater havde bygget en barrikade af grantræer tværs over Sønderbro, og her udspandt der sig en heftig men forgæves forsvarskamp.

Kampen 8. marts
Den 8. marts 1864 om morgenen brød en større østrigsk troppestyrke under anførsel af Feltmarskalløjtnant von Gablenz op fra Kolding og rykkede frem mod Vejle.

Her var der syd for Sønderbro - op ad Møllebakken placeret danske forposter i løbegrave og interimistiske skanser, medens hovedstyrken bestående af kompagnier fra 11. regiment befandt sig i selve byen og bemandede kanonstillinger i dens nordlige udkant ved Lille Grundet og Horsensvejen.

På tværs af Sønderbro var opbygget en barrikade af sammenbundne grantræer med en smal åbning i midten, så de danske forposter kunne slippe igennem under en eventuel retræte. Bag barrikaden holdt vogne med flere grantræer, der efterfølgende kunne lukke åbningen.

Midt på eftermiddagen kom østrigske dragoner og infanteri ud af skoven ved Pedersholm og stormede ned ad Møllebakken. De danske forposter blev hurtigt løbet over ende og måtte tage flugten over Sønderbro med de forreste østrigske soldater lige i hælene. Der blev således ikke tid til at lukke hullet i barrikaden, og heller ikke en kraftig beskydning fra loftsvinduerne i et dampbrænderi lige efter broen kunne standse det fjendtlige stomløb.

De østrigske soldater fortsatte op gennem Søndergade, og kamphandlingerne blev herefter forlagt til den nordlige del af byen, indtil de danske styrker her trak sig tilbage mod Horsens. Sidst på eftermiddagen var slaget om Vejle forbi, og byen var herefter besat af østrigske og preussiske tropper frem til den 24. november.

Henvisning:

Vejle Bys Historie, (red.) C.V. Petersen, Vejle 1927
Vejles historie bd. 2, 1998
Brunbech, Søren: Billeder fra Vejle i 1864. Vejlebogen 2001
Vejlewiki.dk: Krigen 1864



Stormen mod barrikaden på Sønderbro. Træstammerne blev skubbet til side, og der var skyderi fra tagene. Xylografi efter tegning af den østrigsk-fødte kunstner August Beck, der fulgte med de østrigske fremrykkende tropper, da Vejle blev besat.