Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kalvslund Kirke
Intro
Kalvslund Kirke, der er fra omkring 1225-1250, er en af egnens yngste tufstenskirker, der er bygget i tuf, granit og kampesten. Man har fundet spor af et middelalderligt stråtag i tagkonstruktionen.

Kirken
Kalvslund Kirke Kalvslund Kirke, der er fra omkring 1225-1250, nævnes for første gang i Ribe Oldemoder i midten af 1300erne. Kirken har oprindeligt bestået af kor, skib og apsis. Siden er apsis blevet revet ned omkring 1575, og et våbenhus i syd er kommet til - det seneste i 1864. Kirken er bygget af kampesten, granit, tuf og tegl og er en af egnens yngste tufstenskirker. Der blev bygget en tagrytter i 1841 som erstatning for et klokkehus på kirkegården. Kirken blev istandsat i 1731-1732 og restaureret 1952-1953 under arkitekt J. K. Jepsen. Kirken er blytækket og har været det længe, men man har fundet rester i tagkonstruktionen efter et middelalderligt stråtag. Louw 14.05.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3344 ff. Kalvslund Kirke – Kirkerum: Nordsidens dør i Kalvslund Kirke er bevaret blændet, og der er bevaret en syddør i koret, der også er blændet. Adgangen til kirken sker gennem skibets anden syddør via våbenhuset. Kirkens nordside har bevaret tre små rundbuede vinduer, to i skibet og et i koret, der blev åbnet under kirkens restaurering i 1952-1953. Sydsiden har et vindue i koret, skibet to i sydsiden og et i vest. Våbenhuset har et vindue i øst. Koret og skibet har bræddeloft. Døbefonden er på alder med kirken, omkring 1225-1250, og man har fundet spor af kalkmalerier fra middelalderen samt efterreformatoriske malerier i kirken. Altertavlen er fra omkring 1585, og prædikestolen fra omkring 1650. Alterstagerne er fra omkring 1600, og altersølvet er fra 1724 med en noget ældre disk. Der er en fontehimmel fra 1700, altermalerier fra 1746, en dørfløj fra samme periode, medens klokken er fra 1761. Farvesætningen i kirken er senbarok, som er gennemført ved sidste restaurering. Louw 14.05.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3346 ff. Kalvslund Kirke – Sagn: Sagnet lyder, at kirken oprindeligt skulle have stået på bakken ved kirken, men hvad man byggede om dagen blev revet ned om natten. Man besluttede da at bygge kirken der, hvor man næste morgen fandt den fjerneste bygningssten. To kæmper ville med stenkastning afgøre hvem, der var den stærkeste. Den ene kæmpe stod ved Hygum Kirke og slog tårnet ned på Kalvslund Kirke. Kæmpen ved Kalvslund kunne kun kaste sin sten halvvejs til Hygum. Louw 14.05.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3345. Kalvslund Kirke – kalkmalerier: Ved restaureringen i 1952-1953 af Kalvslund Kirke fandt man spor af kalkmalerier. På triumfvæggen fandt man spor af malerier fra den tidlige middelalder. Man fandt spor af malerier fra omkring 1575 på korvæggene i form af ti cm. brede border, og man fandt spor af malerier på skibets nordvæg. Der ud over fandt man fra 1600-1700erne på vest- og nordvæg sorte båndslyng og en præsterække fra 1719 på kortes nordvæg. Fundene blev atter overkalkede. Louw 14.05.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3355. Kalvslund Kirke – Alterbord: Alterbordet i Kalvslund Kirke er sikkert fra renæssancen med genbrugte tufsten. Alterpanelet er fra restaureringen i 1952-1953. Louw 14.05.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3356 f. Kalvslund Kirke – Altertavle: Altertavlen i Kalvslund Kirke er fra omkring 1585 i ungrenæssancestil med et topstykke fra 1903, der er lavet af ribesnedkeren Hans Dau. Malerierne er udført ved restaureringen af altertavlen i 1746. De forestiller i storfeltet nadveren. I sidefeltet til venstre ses Bønnen i Getsemane og i sidefeltet til højre ses Jesus på korset. I postamentet læses et citat fra Første Korintherbrev kapitel 11 vers 28-29: ”Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret. For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til”. I storfeltet læses fra Johannesevangeliet kapitel 6 vers 54-55: ”Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik”. På storvingerne ses til venstre Sankt Mattæus og til højre Sankt Markus. De oprindelige renæssancemalerier ligger under disse malerier og har sikkert haft de samme motiver. Tavlen blev restaureret i 1952-1953, hvor den fik sin nuværende fremtræden. Louw 14.05.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3358 ff. Kalvslund Kirke - Altermalerier: Kalvslund Kirke har altermalerier, der stammer fra altertavlen. De blev ophængt på skibets nordvæg under restaureringen i 1952-1953. De er fra 1903 og er malet af maleren Heinrich Dohm. Malerierne fordelt i tre felter forestiller Jesus og den værkbrudne. Louw 14.05.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3359 f. Kalvslund Kirke – Altersølv: Altersølvet er anskaffet i 1724. Kalken er fra dette år og lavet af sølvsmeden Hendrich Bötticker i Ribe, medens disken er ældre. Kalken er 18,5 cm. høj med et lille krucifiks på foden. På fodpladen læses på latin: ”Curante Pastore I. Munck 1724 hæc vasa Sacra facta sunt Ecclesiæ Kalslundesi”, oversat: ”På foranledning af pastor I Munck er disse hellige kar 1724 udført til Kalvslund Kirke”. Disken, der er 12,5 cm i diameter, er formodentlig fra omkring 1600. Louw 14.05.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3360 f. Kalvslund Kirke – Alterstager: Alterstagerne i Kalvslund Kirke er fra omkring 1600. De er gotiske fra baroktiden og er 40 cm. høje. Louw 14.05.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3361. Kalvslund Kirke – Døbefond: Døbefonden i Kalvslund Kirke er fra samme tid som kirken, omkring 1225-1250. Den er romansk af grå granit af den glatkunnede, vestjyske type. Den er 85 cm høj og 68 cm. i diameter. Den er placeret i skibets nordøsthjørne. Louw 14.05.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3362. Kalvslund Kirke – Fontehimmel: Kalvslund Kirke har en ottekantet fontehimmel fra omkring 1700-1750. Himmelen, der er i fyr, måler 80 cm. i diameter. På den læses: ”En god Samvittighes Pagt med Gvd formedelst Jesu Christi Opstandelse” fra Første Petersbrev kapitel 3 vers 21. Louw 14.05.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3362. Kalvslund Kirke – Prædikestol: Prædikestolen i Kalvslund Kirke er i højrenæssancestil fra omkring 1650 med barokstaffering fra 1712. Den består af fire fag med arkadefelter, der er flankeret af fem dydefigurer: Troen, Håbet, Kærligheden, Retfærdigheden og Styrken. Stolen er placeret i skibets sydøsthjørne med opgang langs triumfmuren. På postamentfelterne læses følgende frakturer: ”Herre, Bønhør Retfærdighed, gif act paa mit Raab, merk min bøn som icke udgaar af en falsk Mund. Psalm: 17 v. 1/Lofver Herren, Lofver I Herrens Tienere, Lofver Herrens Nafn, Lofvet være Herrens Nafn til ævig Tid. Psalm: 113 v. 1,2/ Jeg vil ophøye dig, min Gud, du Konge og lofve dit Nafn altid og ævindeligen. Psalm: 145 v. 1”. Der er en sammenhørende himmel af fyr, der danner en seksidet polygon. Louw 14.05.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3362 ff. Kalvslund Kirke – Pengeblok: Kalvslund Kirke har en pengeblok fra omkring 1700. Den 64 cm. høje blok er udført af én stolpe og helt dækket af jern. Den er placeret i skibet ved indgangen. Desuden er der en pengebøsse i våbenhuset fra omkring 1885. Den er terningeformet i blik med påskriften: ”Fattigbøsse”. Louw 14.05.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3365. Kalvslund Kirke – Dørfløj: Dørfløjen mellem våbenhus og skib i Kalvslund Kirke er fra omkring 1700, måske 1746. Louw 14.05.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3365. Kalvslund Kirke – Orgel: Orglet i Kalvslund Kirke er bygget af Marcussen og Søn i 1953. Orglet, der har fem stemmer, er placeret i skibets nordvestre hjørne. Louw 14.05.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3366. Kalvslund Kirke – Tagrytter og klokke: Klokken i Kalvslund Kirke er placeret i en tagrytter, der erstattede et klokkehus i 1841. Klokken er fra 1756 og er støbt af Johan Hinrich Armowitz i Lybæk. Klokken, der måler 82 cm. i diameter, bærer indskriften, der omgives af tre englehoveder: ”Ignem permeavi Lubecæ a(nn)o mdcclvi præ(si)de præf(ectu)ræ Hadersl(ebienses) heröe F. v. Klingenberg omine fausto in usum ecclesiæ Calslundensis pastore P. Thun. Me fudid Iohan Hinrich Armowitz”, oversat ”Jeg gik gennem ilden i Lybæk i året 1756, mens den velbårne mand F. v. Klingenberg var amtmand i Haderselv Amt. Johan Hinrich Armowitz støbte mig lykkeligt til brug for Kalvslund Kirke under pastor P. Thun”. Louw 14.05.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3352 f. og side 3366. Kalvslund Kirke – Gravminder: Der er en gravsten opsat mod våbenhusets østvæg i Kalvslund Kirke fra omkring 1775. Den er sat over Christen Pedersen af Ravning med hustru Bodel Christens. Der ud over er der en gravramme fra omkring 1655, der er opsat imod våbenhusets østvæg. Den er sat over Poul Jensen Bartskær, om hvem det fortælles, at han forbandt Christian IV under søslaget ved Femern i 1644, hvor kongen mistede et øje. Poul Jensen havde læst kirurgi i sin ungdom, men måtte ud af landet flygte som følge af et begået mord. Han kom tilbage, da flåden manglede folk, og han fik tjeneste som matros. Som tak gav Chr. IV ham en gård i Villebøl. Han ligger sammen med sin hustru. Endelig er der fem gravmonumenter og otte støbejernskors ved Kalvslund Kirke. Louw 14.05.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3367 f. Gravmonumenter ved Kalvslund Kirke: 1. Over Inge M. Paulsen, omkring 1865. Vest for kirken. 2. Over Knud Knudsen, sat omkring 1866. Vest for kirken. 3. Over Hans Pedersen, sat omkring 1869. Sydvestligst på kirkegården. 4. Over Ane Maria Sørensen, omkring 1860erne. Sydvestligst på kirkegården. 5. Over Knud P. Knudsen, omkring 1870. Vest for kirken. Louw 14.05.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3368 ff. Støbejernskors ved Kalvslund Kirke: 1. Over Bodel Marie Lauritzen og Ane Marie Lauritzen, omkring 1840. Sydvestligst på kirkegården. 2. Over Mikkel Nielsen, omkring 1853. Sydvest for kirken. 3. Over sognefoged Hans Thøgersen, omkring 1864. Sydøst for kirken. 4. Over Søren Johansen Lauritsent, omkring 1877. Nordvestligst på kirkegården. 5. Over Else Maria Thøgersen, født Hansen, omkring 1887. Sydvest for kirken. 6. Over Trine Schmidt, født Kjems, omkring 1890. På kirkegårdens nodlige del sammen med en samling ældre gravminder. 7. – 8. Det syvende og ottende er uden indskrift og er sat samme sted som det sjette. Louw 20.10.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3369 f. Kalvslund Kirke – Kirkegård: Kalvslund Kirkegård har bevaret sine gamle grænser til alle sider og er kvadratisk med afrundede hjørner. Der er indgange i syd og vest. Der er et ligkapel i kirkegårdens nordøstlige hjørne fra 1971 med hvidkalkede mure og rødt tegltag. Louw 14.05.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3346. Kalvslund Kirke – Præster: Præstetavle: 1536 Hans Pedersen 1566-1580 Berthel Sture 1608 Oluf Sørensen Bruun 1608-1658 Berthel Struck 1658-1686 Povel Wedel 1686-1691 Johan Biltoft 1691-1700 Carsten Als 1700-1713 Niels Teilmann 1713-1740 Hans Munch 1740-1741 Magister Thomas Andrup 1741-1178 Peder Thun 1778-1794 Christian Jeppesen Foersom 1794-1799 Jens Christian Ramsing 1799-1808 Frederik Christian Grønlund 1808-1819 Rasmus Leerbech 1819-1835 Johannes Willadsen Angel 1835-1851 Hans Böllemose 1851-1870 Martin Julius Balslev 1870-1876 Frants Kristian Henrik Sodemann 1876-1881 Georg Wilhelm Sodemann 1881-1886 Jesper Carl Lorentz Jespersen 1886-1892 Peder Jakobsen 1892-1898 Niels Søren Emil Wille 1898-1902 Cristen Hjortkær Christensen 1902-1911 Peter Johansen Neergaard Spandet 1911-1921 Søren Sørensen Nymand 1921-1963 Marius Bernhard Mikkelsen 1963-1965 Ove Hvidberg Hansen 1965-1967 Harald V. Helms 1967-1993 Knud Andresen 1993- Ruth Huitfeldt Svendsen Louw 30.10.2008. Kilde: Præstetavle i kirken. Præstebiografier: Peder N. Thun (1741-1778): Det fortælles om Peder N. Thun, at han påtalte, at stort set ingen altergæster lagde penge i fattigblokken. Jeppe Eliasen fra Grestedbro skulle have svaret med høj røst, at præsten måske ville have penge i bøssen for at blive rost. Louw 14.05.2008. Personalhistoriske, sognehistoriske og stitistiske bidrag til en dansk præste og sognehistorie (Kirkelig geografi) 1849-1949 (1968). Samlet og udgivet af Paul Nedergaard. Bind IX A, København 1968, side 97.

Litteratur