KUBEN


Foto af KUBEN

Intro

13. april 2012 blev et nyt kulturhus midt på Søndergade indviet. Huset er tænkt som centrum for et mangfoldigt byliv. Her kan spilles musik og teater. Her kan laves udstillinger og holdes møder.

KUBEN åbnede 13.april 2012 ved en officiel indvielse af Borgmester Jan Trøjborg og med et festligt program med dans, musik, teater og taler. KUBEN er den første af sin slags i Danmark. KUBEN er et led i Horsens Kommunes bylivsindsats: Mærk Byen. Målet med Mærk Byen er at få flere til at skabe kulturelle aktiviteter i byrummet, så Horsens bymidte bliver et endnu mere levende og spændende sted at være. KUBEN er et 6 x 6 x 6 meter stort gennemsigtigt kulturhus tegnet af GINNERUPARKITEKTER, Horsens. Det skal fungere som knudepunkt for kulturelle oplevelser af enhver art i midtbyen. Året rundt kan den bruges til koncerter, teater, øvesal og udstillinger for byens kultur-, idræts- og foreningsliv. Det er gratis at låne KUBEN, og den er udstyret med trådløst internet og den fornødne teknik til fx koncerter eller radio/TV-transmissioner.

Følg med i hvad der sker i kuben på nedenstående links: facebook.dk/maerkbyen
www.maerkbyen.dk. Om KUBENS 1 års fødselsdag:
Artikel i Horsens Folkeblads netavis