Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Køstrup
Intro
Køstrup er nævnt første gang 1527 i formen Korestruppe. Forleddet er mandsnavnet kyr. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 194 ha. store ejerlav var i 1682 59% opdyrket. Byen havde da tovangsbrug men desuden en lille mark i årlig drift, således som det er typisk for herrredet. Byen takseredes til 45 tdr. htk. mod 33 tdr. i 1844 (og tilsvarende 35 tdr i 1664). Ejendommeligt nok rummer det lille naturligt afgrænsede ejerlav en nedlagt middelalderbebyggelse Valby (1682: Valbys Højes agre -kær) syd for Køstrup. Der kan være tale om en sammenlæggelse af bebyggelsen med placering ned til Storeåen ved Køstrup Mølle. Køstrup blokudskiftedes i 1799, og siden er 3 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I senmiddelalderen hørte størsteparten af byen: 4 gårde og møllen (med en årlig afgift på 30 tdr. mel) under Iversnæs (Wedellsborg). Ved det store arveskifte i 1520 fulgte møllen med Enggård (Gyldensteen) delen, 3 gårde med Iversnæs delen og kun 1 gård til Kærsgård delen. Herudover fandtes endnu i 1586 en selvejergård under kronlenet Hindsgavl. I 1664 var denne gård afhændet til den indensogns hovedgård Kærsgård, der da ialt havde samlet 4 gårde og møllen, medens de resterende 3 gårde lå til den øvrige adel. Endnu 100 år efter var Kærsgårds andel på 4 gårde, medens den anden indensogns hovedgård Holsegård da ejede 2 gårde. I 1806 var der stadig 6 fæstegårde i byen foruden 2 selvejergårde og 2 huse med jord. Endnu i 1844 ejede Kærsgård 3 gårde og 2 huse i byen, men overgangen til selveje var afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes uforandret igennem 1600-1700-tallet, indtil overgangen til selveje ledsages af ekspansion i normalt omfang. Hustallet forbliver meget beskedent i byen, ligesom befolkningsvæksten har meget beskedent omfang. Gårdene var i 1688 af normal størrelse og havde et egaliseret præg. Muligvis er der tale om en middelalderlig regulering, der siden er gået delvis i opløsning.

Areal
194 ha heraf opdyrket 1688: 59%

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Blokudskiftning store uregelmæssige blokke.