Køng Kirke ved Vordingborg


Køng Kirke set fra nordvest.


Kirkens indgangsparti.


Kirkens indre.


Kirkens vindfløj med Niels Rybergs navn.


Christian Gottfried Voelkers gravminde. Voelker var inspektør på Køng Fabrik frem til sin død i 1819.

Intro

Køng Kirke er en oprindelig middelalderkirke, som i 1790'erne blev ombygget i nyklassicistisk stil. Bygherre var kirkeejeren Niels Ryberg, som ombyggede kirken i forbindelse med etableringen af linnedfabrikken, Køng Fabrik.

Kirkebygningen

Den oprindelige kirke
Køng Kirke var oprindelig en helt almindelig landsbykirke. De ældste dele af kirken er fra sidste halvdel af 1200-tallet, og de middelalderlige mure indgår stadig i et vist omfang i kirkebygningen. I slutningen af 1700-tallet blev kirken imidlertid så gennemgribende ombygget, at den helt ændrede karakter. I forbindelse med ombygning gik alt, hvad der måtte have været af middelalderlige kalkmalerier tabt. I 1665 skal Peder Maler fra Næstved have udsmykket området omkring prædikestolen med kalkmalerier i form af englehoveder, men disse kalkmalerier er også væk.

Ombygningen i 1790'erne
Kirken tilhørte Kronen frem til salget af det Vordingborgske Ryttergods i 1774, hvor den blev lagt under godset Øbjerggård. På auktionen over ryttergodset blev Øbjerggård, og dermed også Køng Kirke, købt af den københavnske storkøbmand, Niels Ryberg. Han etablerede de følgende år en stor linnedfabrik i Køng, som i slutningen af århundredet beskæftigede 400 mennesker. Køng Fabrik

Som ejer af Køng Kirke foretog Niels Ryberg i 1790'erne en gennemgribende ombygning. Det gamle sakristi og våbenhus blev revet ned, og også tårnet blev næsten helt brudt ned. I stedet fik kirken et firkantet tårn, som for oven har en altan med smedejernsrækværk med en lille, obserservatorielignende bygning indenfor. Kirken blev desuden dobbelt så stor, idet den blev udbygget med to korsfløje. Ryberg havde i årene forinden bygget omkring 20 bygninger i selve Køng, som indgik i linnedfabrikken. De blev bygget i tidens nyklassicistiske stil, og kirken blev også stærkt præget af denne stil. Indgangspartiet er indrammet af søjler med en gavlfronton for oven, og indenfor i kirken hersker klassicismens symmetri og renhed. Køng Kirke står i dag stort set som på Rybergs tid, og fra toppen vejer hans navn og årstallet 1792 fra vindfløjen.

Køng Kirke er helt speciel, og kun Dreslette Kirke på Fyn ligner den. Det skyldes, at også denne kirke var ejet af Niels Ryberg, som ombyggede den i 1780'erne.

Køng Kirke tilhørte Øbjerggård Gods frem til 1913, hvor den fik selveje.


Inventar

Døbefonten er kirkens ældste inventar og stammer fra 1200-tallet. Fonten er af granit og er udsmykket med bægerblade. Fra middelalderens sidste del stammer korbuekrucifikset, som blev flyttet fra sin oprindelige placering i korbuen til væggen overfor prædikestolen i forbindelse med ombygningen af kirken. Formålet var at skabe symmetri, og krucifikset blev derfor også forsynet med en himmel ligesom prædikestolen.

Alterbordet af fyrretræ er fra 1620, og fra samme århundrede er fire evangelistfigurer, som er opstillet i våbenhuset.

Kirken har i alt 4 kalkstensgravsten fra 1600-tallet. Én er sat over sognepræst Lauritz Hansøn i 1630, en anden over sognepræst Hans Caspersøn i 1656. Den tredie er så slidt, at inskriptionen er ulæselig, og på den fjerde kan blot tydes, at den er sat over en mand død 1642. Fra 1600-tallet er også kirkens to epitafier. Det ene forestiller Jens Jespersøn Skytte og hustru Ellen Nielsdatter fra Aunø, og det andet to unavngivne præster, en ældre kvinde og nogle børn.

Tårnuret er opsat i 1741 af Johan Galle i Næstved.

I forbindelse med ombygningen i 1790'erne blev størstedelen af inventarer fornyet. Altertavlens ramme stammer fra dette tidspunkt, og her genfindes indgangspartiets søjler og gavlfronton. I rammen er senere indsat en kopi af Wuchters nadverbillede fra Sorø kirke udført af J. Chr. Lauritsen. Prædikestolen, orgelpulpituret, stolestaderne, fontelukkelsen, pengeblokken og lysekronerne i tårnet stammer ligeledes fra denne ombygning.

Kirken kan som noget helt specielt fremvise en cymbelstjerne - et lille klokkespil, som er placeret øverst over orglet - som organisten sætter i gang ved højtidelige lejligheder.

Kirken har to klokker, hvoraf den ene er en såkaldt støbestålsklokke fra Bochumer Verein Gussstahlfabrik 1874, og den anden en malmklokke fra 1500-tallet, som i 1916 blev omstøbt.


Præsteliste

Præster fra Reformationen til i dag:

Oluf Jensen 1558 - 1583
Laurits Hansen 1583 - 1593
Jørgen Christensen 1593 - 1603
Jacob Rasmussen 1603 - 1634
Hans Caspersen 1634 - 1656
Lydiche Ejlersen 1656 - 1681
Hieronimus Hammer 1681 - 1710
Søren Kjerulf 1710 - 1742
Elias Fabricius 1742 - 1785
Dines Windekilde 1785 - 1809
Tage Chr. Müller 1810 - 1830
Jørgen Hj. Lautrup 1830 - 1839
P. Willemoes Becker 1839 - 1859
Anton Bertelsen 1859 - 1863
Rasm. Raahauge Huus 1863 - 1893
Jacob Holdt 1893 - 1917
Otto Dahn 1918 - 1925
Johannes Lindeløv 1925 - 1952
Theodor Juhl 1953 - 1966
Peter E. Haahr Ibsen 1967 - 1972
Leo Thomsen 1973 - 1982
Kirsten Mørch 1982 - 1989
Mette Magnusson 1989 -


Kirkegården

Markante gravminder:

Christian Gottfried og Ernestine Frederikke Voelker:
I kirkegårdens østmur er indsat et gravminde for Christian Gottfriend Volker og datteren Ernestine Frederikke Voelker. Christian Gottfried Voelker var født i Arnstadt i Thüringen, men kom i 1778 til Køng som inspektør på linnedfabrikken, Køng Fabrik. Storkøbmanden Niels Ryberg var ejer af fabrikken, men han var dog meget sjældent i Køng. Voelker var derfor den egentlige leder af fabrikken frem til sin død i 1819. Han boede med sin kone og datter på Gl. Øbjerggaard. Ernestine Voelker døde allerede som 30-årig, blot et halvt år før sin far, og den rørende inskription tyder på, at hun hele livet led af en medfødt sygdom:

Ernestine Frederikke
Voelker
Født d. 25 de aug. 1788
Bar taalmodig det fra Livets Morgen
paalagte Kors under hvilket Aanden
opdroges for sit rette Hjem hvortil
den indgik da Stövklædningen
nedlagdes
den 18 de april 1818
rom 8.11.

På kirkegården findes desuden gravminder over præsterne:
Rasmus Raahauge Huus
Søren Schjøtt
Jacob Lauritz Poul Holdt
Theodor Juhl
Anton Christoffer Bertelsen
Otto Dahn