Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Køng
Intro
Køng er nævnt første gang 1429 i formen Kyng. Navnet er muligvis navneordet kæng, som betyder bugt, bøjning, krog. Køng har måske haft ’-inge’ som efterled, men det er ikke særlig sandsynligt.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det oprindelige meget store ejerlav er senere udskilt Gummerup, der har karakter af en dobbeltby til Køng. I ejerlavets nordlige del er udskilt en række skovenestegårde samt skovbolskolonien Holte. Hertil kommer dobbeltgårdene Køng Torn(Højbjerg) og Køng Søbo. De to sidstnævnte gårde kom i 1500-tallet til at danne grundstammen i Søholm hovedgård. I 1560 var de to fæste gårde i Køng Søbo i færd med at få udskilt deres jord som enemærke. Der synes yderligere at have ligget en række senere nedlagte torper inden for ejerlavet. Sydvest for Køng vidner marknavne på Hillerup (1682) og Skinderup (1682) om to nedlagte torper. I 1383 nævnes (tilsyneladende) i Køng sogn en gård og 1 gårdsæde i Torup. Ved skiftet efter Eske Brock i 1626 optræder i Køng sogn i Thorup 1 gård med 30 svins olden. Det er uvidst hvor dette Torup nærmere skal placeres. Køng havde i 1684 et dyrket areal på 792 tdr. land. Byen havde da 5 vange og treårig rotation i et dyrkningsfællesskab med udflytterbyen Gummerup. Endnu i 1664 var der betydelige skove i ejerlavet. Køng Torn takseredes således til 42 svins olden, medens gårdene i Køng kun takseredes for 2 svins olden. Køng takseredes i 1684 for 163 tdr. htk. mod i 1844 140 tdr. htk. Køng stjerneudskiftedes i 1793, og siden er ca. 6 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Køng kirke var i 1429 i besiddelse af noget jord i Køng. Ved det store Løgismose arveskifte i 1475 optrådte 1 gd. i Køng. Rigshofmester Poul Haxmand, hvis gods beslaglagdes efter hans død i 1502, ejede 5 gårde og 3 småenheder i Køng. Under Frederik I blev godset atter tilbagegivet arvingerne. Af et ligeledes beslaglagt gods udleveredes o. 1540 2 gårde til den svenske Bjelke familie. Odensebispen havde i 1514 et lille godskompleks bestående af Køng Mølle (mølleskyld på 12 tdr.), 2 egaliserede gårde i Køng Søbo samt 1 gård i Kalkerup. Dette gods afhændedes af kronen efter reformationen og kom til at danne grundstammen i den nye adelige hovedgård Søholm. I 1497 erhvervede Helligårdsklostret i Fåborg en gård i Køng, som de i 1509 mageskiftede videre til kronen. I 1576-79 mageskiftede kronen sig til yderligere 2 gårde i Køng, men i 1583 fandtes under kronlenet Hagenskov alligevel kun 1 selvejergård. I 1664 var kronens andel (1 præstegård, 1 gård til Køng kirke, 1 gård til Assens skole) stadig meget beskeden. Det indensogns gods Søholm ejede kun 1 gård, medens resten var spredt på diverse besiddere. Køng Torns 2 gårde hørte på denne tid til Damsbo. Omkring 1770 ejede Søholm 3 gårde og 6 huse, Krengerup 4 gårde og 4 huse, Søbo 2 gårde og Damsbo (i 1787) 1 gård. I 1806 var der i byen (foruden præstegården) 9 fæstegårde og 9 selvejergårde (heraf 2 udflyttede gårde), 23 huse med jord og 18 jordløse huse. I 1844 var overgangen til selveje vidt fremskreden, men Søholm, Krengerup og Hvedholm havde dog stadigt et betydeligt fæstegods. I 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes svagt faldende i 1600-1700-tallet. I 1667 nævnes det, at en ødegårds jord er lagt til præstegården. Der var desuden i 1664 2 småbol à 1-2 tdr. htk. Ejendommeligt nok synes overgangen til selveje ikke at resultere i nogen større gårdvækst, medens derimod hus- og befolkningstallet stiger i normalt omfang frem til 1844, hvorefter stagnation sætter ind. I 1806 hedder det, at der i de sidste 28 år var bygget mere end 80 nye huse og bolsteder i sognet. Der var mange håndværksfolk i sognet, heriblandt guldsmed, urmager, maler, gørtler, drejelsvæver, snedker og træskomand. Et urmagerhus fra Køng er genopstillet ved Hjemstavnsgården i Gummerup. Gårdene var i 1684 forholdvis store. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
Opdyrket i 1688: 792 tdr. land

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1793

Udskiftningstype
stjerneudskiftning ved byen. Blokke og strimler i randen af ejerlavet.


Køng, kirken og præstegården


Køng Kirke. Billede fra DIS Danmark


Postkort. Køng Højskole. Tilhører Erling Lykke.