Købelev kirke


Gravstenen over Otto Jensen Kuld i Købelev Kirkes våbenhus.


Mindesten i Skovbølle over Otto Jensen Kuld.


Detalje af Mindestenen over Otto Jensen Kuld.


Postkort fra Købelev med kirken i baggrunden


Købelev kirkrgård


Købelev kirkrgård


Købelev kirkrgård


Købelev kirke er omkranset af 100-årige lindetræer.


Kirken set fra nordøst


Købelev kirke


Kirken set nordøst


Kirken med præstedøren til højre.


Lindetræerne er mere end 100år gamle


Købelev kirke indgang


Købelev kirke

Intro

Købelev Kirke er bygget i røde munkesten i den typiske lollandske teglstenstil og består af skib og kor opført omk. år 1300 - samt tårn mod vest. Kirken blev i sin tid viet til Skt. Nikolaus.

Sagn

Købelev by har i ældste tider været et betydeligt sted, hvor alle kom for at sælge deres varer, da man kunne sejle helt op til byen gennem Marrebæksrenden.

For spøg kaldes Købelev sogns beboere for "Købelevs søstersønner". Oprindelsen skulle være, at nogle bønder fra Købelev i det 16-århundrede havde slået 4 vævere fra Nakskov til døde, da de undersøgte om bønderne drev ulovligt væveri på landet.
Sagen kom for Højesteret, som ikke kunne finde tilstrækkelige vidner, da alle enten var besvogrede eller søster- og brodersønner til søstersønnerne - derfor dømte Højesteret dem alle fri fra tiltale.


Kirken

Købelev Kirke er temmelig stor og rummelig efter landsbyforhold. Kirken 6 vinduer i skibet og 2 i koret. Kirkerummet er smukt og lyst.

Kirken fik en hovedistansættelse i 1883, hvor tårnets øverste stokværk er kommet til. I nyere tid er alle skibets vinduer omdannet og forstørret.
Den romanske vestgavl står som indervæg i det senere tilbyggede tårn, og man kan stadig se spor af de tilmurerde døre.
Et sengotisk våbenhus foran syddøren blev revet ned i 1865 og den nuværende indgang er et stjernehvælvet rum der åbner sig mod skibet med en spidsbue arkade.

Alertavlen er et maleri der forestiller nadveren, malet af Eckensberg i 1841.

Døbefonden er romansk af Gotlandsk kalksten med et dåbsfad fra omk. 1575.


Otto Jensen Kuld

Otte Jensøn Kuld er et menneske, der har efterladt sig et spor af myter og sagn, der først og fremmest vidner om en retsindig og modig person, der står som garant mod uret overfor almindelige mennesker i det samfund, der var i tiden omkring enevældens indførelse.

Det kan fastslås, at Otte Kuld er fra Skovbølle, og da han ejer 2 gårde og 2 huse i Skovbølle er der ingen tvivl om, at her er der tale om en gammel rodfæstet vestlollandsk familie, hvis virke først har været i Skovbølle og siden har bredt sig ud over Nørre Herred.

Det var en urolig og rå tid. Følgerne efter ”Grevens Fejde” 100 år tidligere var endnu følelige. Da man i 1660 skulle vurdere skaderne efter svenskekrigene, viste det sig at af Skovbølles 15 gårde var de 5 helt ødelagte og resten meget skadede. Skovbølle var overvejende en selvejerby, idet kun fire af gårdene var drevet af fæstebønder. Det er udtrykkelig anført, at tre af de 15 gårde var ødelagt før krigen, sandsynligvis som følge af en brand. Tre af de ødelagte gårde blev vurderet til 150 daler, to til 100 og 8o daler, og resten havde skader fra 30 til 6 daler. Andre byer forsvandt aldeles og jorden lagt under den nærmeste herregård. Det skete f. eks for Bispeballe, der lå omtrent, hvor man nu finder Kastager forsamlingshus. Befolkningen var flygtet, dræbt eller bortført, og jorden blev lagt ind under Wintersborg, så den kunne blive dyrket igen. På ganske samme måde gik det med mange andre små samfund over hele landet.

Første gang, man møder Otte Kuld, er han kirkeværge i Købelev. Kirken har anskaffet en ny lille klokke, der ikke eksisterer mere. Muligvis er det en af den gruppe mænd, der skulle bistå sognepræsten med arbejdet til menighedens bedste, kirkeværgerne, der har bekostet klokken, og dens indskrift er bevaret på ”Det kgl. Bibliotek.” Indskriften der lyder ” Anno 1642 er denne klokke købt og støbt, da E. og W. Frederich von Pappenheim var lensmand på Halsted Kloster, hr. Povel Povelsen, sognepræst i Kjøbelev, Niels Hintze, Jens Gammel, Peder Lauridsen, Otte Kuld, Peder Mogensen, Niels Hansen, kirkeværger. Hans Marcussen, sognefoged.”

Fire år senere er Otte Kuld så anset og velsitueret, at han har kunnet bekoste fornyelsen af en kirkebænk, og den oprindelige tekst skulle lyde ”Anno 1646 lod Otte Jensøn Kuld denne stol forny. Det er et held for os, at man i Købelev sogn ikke bare har smidt de gamle kirkebænke ud til fordel for det, der nu er moderne. Mere end tre århundreder senere føles det unægtelig godt at komme ind og få en hilsen fra en sådan personlighed, selv om den håndværker, der har forestået en reparation af bænken nok ikke har været en mester i kunsten at læse, så er er sket en ombytning i selve teksten.

Allerede i 1651 møder man igen Otte Jensøn Kuld. D. 16. juni kom Horslundepræsten Jacob Hansen Cunningham for skade at skyde sin kusk, da de kørte gennem Halsted. Det var byfogedens søn i Nakskov, der skulle hente præsten. I den anledning blev der blandt bønderne i Nørreherred udtaget 16 uvildige nævninge, som skulle afgive kendelse om drabet var forsætligt eller af våde, den mulighed var til stede, da den tids veje i regelen var ujævne hjulspor. Nævningene valgte Otte Kuld af Skovbølle til at være deres ordfører, og de afgav en kendelse om, at der var tale om vådedrab. Valget af Otte Kuld tyder på, at han har været alment kendt som en troværdig person.

Året efter er Otte Jensøn Kuld som sognefoged i dokumenter i Rigsarkivet om en sag mellem lensmand Flemming Ulfeld og herredsfoged Knud Mortensen. Lensmanden havde bedt om vidneudsagn fra 2 sognefogeder, hvoraf den ene er Otte Jensøn Kuld af Scoubølle, sognefoged i Kjøbeleff sogn. Vidneudsagnet er dateret 11. maj 1652. Ovennævnte herredsfogeds stridigheder om forskellige sager tyder på, at han har været en ualmindelig rå børste, og han blev afskediget som herredsfoged i 1653.

Der er ingen bevarede oplysninger om udnævnelsen af Otte Jensøn Kuld, men i landsarkivet findes Nørre Herreds tingbog for 1655, hvor Otte Jensøn Kuld optræder som herredsfoged 30.okt. 1655, så det er rimeligt, at antage at han er udnævnt i 1653.

Få år efter brød den fatale krig mod svenskerne ud, hvor svenskerne overraskede danskerne ved en hastig march fra Polen gennem Nordtyskland og pludselig stod med hæren i Hertugdømmerne. Det kom fuldstændig bag på danskerne, der havde indstillet sig på at angribe Skåne. Værre blev det. Da fæstningen omkring det, der nu er Fredericia faldt, og vinteren blev meget streng, så svenskerne gik over isen til Fyn og Langeland og fortsatte over bæltet til Grimstedgaard, det nuværende Frederiksdal. Det var er chok for rigsrådet og kongen, men navnlig for befolkningen. Adelen flygtede over hals og hoved fra deres gårde til mere sikre egne, hvis de ikke valgte at optage kontakt med fjendens officerer. Det var jo trods alt en behagelig afveksling i vinterselskabeligheden.

Den svenske hær skulle have forsyninger til deres soldater og dyr samt den ikke ubetydelige mængde af kvinder og børn, der var en hær´s naturlige vedhæng. De udsendt små grupper til forskellige småbyer, som ikke havde indkvartering, og inddrivningen af forsyninger gik langt fra stille af. Folk satte sig til modværge, det kostede blod.

Otte Kuld var blandt dem, der forsøgte at organisere modstand rundt om. Så sent som i sidste århundrede blev der folk imellem fortalt gamle historier om, hvad der er sket forskellige steder som f.eks. i Utterslev, hvor man i forbindelse med anlæg af Kragenæsbanen fandt rester af en svensk rytter og hest.

På samme vis i en sænkning over for Gurreby kirke er der i forbindelse men dræningsarbejde fundet spor. Nævnes kan også gravene omkring Horslunde Præstegård. Her skal det endog spøge. Der skal have været hårde kampe om Vejlegadebro, hvor Otte Kuld og hans bondesoldater har spillet en rolle.

Intet skriftligt er bevaret for eftertiden, for det var jo noget man vidste, men man har dog Otte Kulds navn stående sammen med borgmester Niels Nielsen og kommandant Kørber. Nogle gader har navn efter disse modige mænd, men selve beretningen om, hvad der er sket, blev skrevet ned af sognepræst Laurids Mortensen, men den brændte sammen med Universitetsbiblioteket ved den store brand i 1728.

Otte Jensøn Kuld blev leder af den kommission, der skulle vurdere skaderne, som opstod på grund af krigen. Selv slap Otte Kuld med, at fjenden havde ødelagt 50 vinduer i hans gård, men han har troligt redet fra by til by og vurderet skader, som er meddelt til Smålandske registre.

Som herredsfoged var Otte Jensøn Kuld nået til den absolutte top, som en bonde kunne nå i datidens samfund.

I Købelev Kirke´s våbenhus ligger en ligsten. Hvor der ganske enkelt står: Otte Jensøn Kuld, som døde 1677 d. 10. nov. Ingen opremsning af titler og fortjenester. Det vidste jo alle på forhånd. D. 15. dec. Findes en oplysning om, at Niels Staffensen, Glostrup udnævnes til herredsfoged til Nørre Herreds ting i Laaland efter Otte Jensøn Kuld, der ved døden er afgangen.
Læs mere om Otto Kuld her

Trykt i Ravnsborg Lokalhistoriske Forenings medlemsblad nr. 20 2008


Gravminderegistrering

Gravminderne i denne database er udpeget af Museum Lolland-Falster i samarbejde med kirkens menighedsråd. Efterfølgende er de godkendt af områdets provst på et ekstraordinært provstesyn. Gravminderegistreringen er foretaget på baggrund af: ”Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde” af 22. maj 1986.

Registrerede gravminder på Købelev kirkrgård