Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kærumgård
Intro
Den menneskelige hukommelse er ikke meget værd, i hvert fald ikke når det drejer sig om at udpege arkæologiske fundsteder mange år efter, at hullet igen er dækket til. Af samme grund er der igennem årene brugt meget tid på at finde frem til stedet, hvor gamle fund blev gjort. Det er eksempelvis tilfældet med en høvdingegrav fundet i midten af 1800-tallet ved Kærumgård et par km sydvest for Assens.

Fortidsmindet
Hvor lå høvdingen begravet? I 1850 fandt husmand Jens Rasmussen af Kærumgårde en grav fra jernalderen ’’ved at grave Mergel i sin Jordlod 1½ Alen under Jordens Overflade’’, som sognepræst John M. Møller beskriver fundomstændighederne i 1903. Når præsten 53 år efter fundets fremkomst blander sig i sagen, er det fordi, han i Nationalmuseets arkiv er stødt på en forkert optegnelse desangående. Senere besøges lokaliteten af flere fagfolk, men en sikker påvisning lykkes først i 1959, da arkæologen H. Norling-Christensen fra Nationalmuseet agtede sig til Kærum for at lave en række prøvehuller: ’’På stedet for nuværende præstegård lå finderens, husmand Jens Rasmussens hus. Omtrænt midt i den undersøgte linie fandtes sporene af den mergelgrav, hvori gravfundet blev gjort’’. Sådan, endelig 91 år senere kunne fundstedet for en vigtig høvdingegrav fra jernalderen afmærkes på et kort. Kærumgårde-graven stammer fra 1. århundrede e.Kr. Gravens indhold fortæller, at her blev én af spidserne i datidens samfund stedt til hvile - en høvding kunne man kalde ham i mangel af bedre. Flere af oldsagerne er importerede varer fra Romerriget: Bronzekande, bronzekasserolle og et spejl, ligeledes lavet af bronze med pålagt hvidmetal. Hertil kommer lerkar samt hjemligt fremstillede bronzebeslag til to drikkehorn. Især de importerede romerske genstande har givet Kærumgårde-høvdingen prestige i levende live. Netop omkring Kr. f. bliver der skabt kontakter imellem Sydskandinavien og de nordligste romerske provinser - naturligt nok kaldes da også de første 400 år e.Kr. for Romersk Jernalder. Afstanden gør, at det, der for romerne er ret ordinært køkkengrej, bliver luksus for de ’’vilde’’ germanere nord for verdensriget - jo nordligere, jo mere værdifuldt. På Fyn kendes romerske importfund i ret stort tal, og der er ingen tvivl om, at de flotte og eksotiske sager er blevet omsat til politisk præstige. Ved at eje eksempelvis en romersk bronzekande har en lokal høvding kunne illustrere sin betydning: ’’Jeg kan magte at skaffe en bronzekande. Du har kun en lerkande. Altså er jeg dygtigere og mere betydningsfuld end dig!’’ lyder det magtpolitiske budskab. Meget vand er løbet i havet siden da, men parallellerne til i dag er åbenlyse. Tænk blot på de mange statussymboler, som vi omgiver os med i dag - det er lige fra armbåndsuret over bilen til strandvejsvillaen. Ved at se på den geografiske spredning af de rige gravfund kan man få et indtryk af, hvordan samfundsstrukturen har været i oldtiden - i dette tilfælde de første hundrede år romersk jernalder. Vi ved, at der var mindst én velhavende og magtfuld høvding i Kærumgårde-området, men måske dukker der nye fund op i fremtiden. Arvede han selv magten fra sin far? Tog hans søn over? Hvor længe eksisterede høvdingedømmet ved Kærumgårde? Og lå der ét lige ved siden af? Interessante spørgsmål, som fremtiden måske vil give svar på. Derfor er det godt, at vi nu ved, hvor høvdingen lå begravet.


I 1. århundrede e. Kr. blev en fornem høvding gravlagt ved Kærumgårde. Flere af gravgaverne er importerede varer fra Romerriget: kande og kasserolle af bronze samt et nu fragmenteret bronzespejl med tinbelægning.