Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kærby - Skovby sogn
Intro
Kærby er nævnt første gang omkring 1350 i formen Kerby. Forleddet er navneordet kær. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 321 ha store ejerlav var i 1682 75% opdyrket. Tallet må dog tages med forbehold på grund af egaliseringen og skelreguleringer på sogneplan i 1700-tallet (se under Eskilstrup). På grund af den høje opdyrkning takserede ejerlavet i 1688 ret højt til 88 tdr. htk. mod 57 tdr. i 1844. Byen havde i 1682 dyrkningsfællesskab med Skårup og Tofte. Dyrkningssystemet var alm. trevangsbrug. Mod nordvest er udparcelleret en skovgård, Brandholt, men i øvrigt bærer grænserne stærkt præg af regulering. Kærby udskiftedes i 1794, og siden er 2 gårde udflyttede. Godsejere og selvejere I 1400- tallet erhverver Skt. Hans Kloster i Odense 1 gård i byen, medens Skt. Knuds Kloster i Odense og Bogense kirke ejede jorden. Enggård (Gyldensteen) besad i 1520 3 gårde i byen, der i øvrigt rummede et betydeligt indslag af selvejere. Med afhændelsen af krongodset Harritslevgård i 1560 fulgte således herligheden til 4 selvejergårde i Kærby. I 1664 havde Harritslevgård imidlertid mistet disse gårde, men inden 1783 var hovedgården kommet i besiddelse af 10 gårde i byen. Denne andel fastholdtes endnu i 1844, men overgangen til selveje var afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i byen er stort set uforandret fra 1511 til 1844 og falder herefter med 2. Hustallet var allerede højt i 1600-tallet, og ekspanderer herefter først i 1800-tallets 2. halvdel. Som følge af den meget beskedne bebyggelsesekspansion er befolkningstallet vigende fra 1787 til 1901. Gårdene var i 1688 af gennemsnitsstørrelse. Harritslevgårds 10 gårde i byen egaliseredes under et med nabobyens gårde inden 1783.

Areal
321 ha heraf opdyrket 1688: 75%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1794

Udskiftningstype
Blokudskiftning