Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kærby - Asperup sogn
Intro
Kærby er nævnt første gang omkring 1400 i formen Kærby. Forleddet er navneordet kær, efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 298 ha. store ejerlav var i 1682 52% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets store indhold af eng og uopdyrkelige skrænter. På grund af det forholdsvis ekstensive 2-vangsbrug ansættes Kærby (inkl. Kørup) ret lavt til 43 tdr. htk. i 1684 med 63 tdr. i 1844. Navnet Kær-by går formentlig på det store engareal øst for byen, der vel tidligere har været en sø (kær). En Gammeltofte vidner om Kærbys tidligere placering. Byen synes udflyttet fra Båring. Senere er fra Kærby udskilt landsbyen Kærbyholm (der at dømme efter navn og placering formentlig er opstået som hovedgård) samt enestegården Kørupgård. Ejendommeligt nok regnedes begge disse udflytterbebyggelser senere til nabosognet Ingslev. Kærby blokudskiftedes i 1790, og siden er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1319 skænkede Erik Menved til Vor Frue Kirkes skole i Odense (Odense Provsti) bl.a. Gamborg og Kærby. Herefter var kronens andel af byen begrænset til en enkelt selvejergård (under Hindsgavl Len i 1586) foruden 1 mensalgård til Kauslunde sogn. De resterende 8-9 gårde i byen var adelsgods. Da Eggert Frille i 1461 erhvervede Asperup Hovedgård af Ribe bispestol fulgte med i købet bl.a. 3 gårde i Kærby. Dette gods øgedes yderligere i 1489 og ved skiftet efter datteren i 1504 optræder 4 gårde i Kærby. Herudover ejede Iversnæs o. 1500 Kørupgård og 1 gård i Kærby. Ved arveskiftet i 1520 fulgte de to gårde henholdsvis Kærsgård og Iversnæs (Wedellsborg) delen. Trods Kørups ringe størrelse (1520: 6 tdr. htk.) er det muligt, at vi også her har resterne af et væbnergods. I 1664 var besiddelsesforholdene meget spredte med Kærsgård som største lodsejer med 3 gårde. I 1760 Kærsgård nået op på 4 gårde. Overgangen til selveje forløb hurtigt og var stort set afsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er uforandret fra 1606 til 1774, idet der dog i 1664 optræder 2 bolshuse på under 2 tdr. htk., hvoraf det ene i 1684 er regnet som hus med jord. Overgangen til selveje ledsages af ekspansion i gårdtallet i normalt omfang, medens husekspansionen først sætter ind for alvor efter 1844. Før perioden som helhed er befolkningsvæksten af normalt omfang. Gårdene var i 1688 påfaldende små, og byen havde et udpræget reguleret udseende. Det er nærliggende at tænke sig, at gårdenes egalisering hænger sammen med bytomtens regulering, der igen hænger sammen med en (højmiddelalderlig?) flytning evt. organiseret af kronen. I senmiddelalder og nyere tid har byen dog tabt det egaliserede præg noget.

Areal
298 ha heraf opdyrket 1688: 52%. Excl. Kørupgård.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1790

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke.