Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Kædeby
Intro
Kædeby er nævnt første gang 1231 i formen Ketebu. Forleddet er mandnavnet Kæti. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 640 ha store ejerlav var i 1688 52% opdyrket, hvilket er ret meget ejerlavets lange kyststrækning taget i betragtning. Byen havde da det for egnen typiske tovangsbrug og takseredes for 99 tdr. htk. mod 105 tdr. i 1844. Af det oprindelige ejerlav er udskilt udflytterbyen Havbølle. Kædeby blokudskiftedes i 1790, og siden er 7 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere En væbnergård i Kædeby omtales fra 1404-1588. Den synes i 1604 sammen med 4 huse mageskiftet til kronen. Blandt kronens gårde var i 1664 en storgård på 30 tdr. htk. I 1412 pantsattes Blegholm med bl.a. 2 gårde i Kædeby, ligesom Philip Axelsen i 1462 pantsatte 2 gårde i byen. Fårevejle havde i 1472 en enkelt gård og i 1583 1 gård samt 2 pantegårde. Kronen havde allerede i 1200-tallet besiddelser i Kædeby. I 1466 erhvervede Maribo kloster ejendom i byen. I 1510 hørte under kronlenet Tranekær 2 selvejergårde og 3 fæstegårde. På denne tid havde Odense-bispen ligeledes 2 gårde hvortil kom 2 kirkegårde. Med reformationen blev kronen således dominerende besidder i byen, men ved mageskifter fra 1546-1642 afstod kronen netto 6 gårde i byen. I 1664 havde kronen 6 gårde tilbage, medens den indensogns hovedgård Skovsgård havde 4 gårde. Efter afhændelsen af Tranekær som grevskab i 1672 lå under denne hovedgård i 1766 ialt 10 gårde a 7 tdr. htk. og 26 huse, medens Hjortholm havde 5 gårde a 5-6 tdr. htk. og 3 huse. Endnu i 1844 var byen i fæste, men i 1903 var overgangen til selveje stort set afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå i 1600-1700-tallet på 15-17, men steg herefter til 21 i 1903. Antallet af huse var allerede meget højt i 1700-tallet. Hus- og befolkningsvæksten i det 19. årh. havde normalt omfang. Gårdene var i 1688 gennemsnitlig af normal størrelse. Byen synes kun udsat for lodsejervise egaliseringer. En skole i Kædeby blev oprettet allerede i 1650.

Areal
549 ha deraf opdyrket i 1682: 52%

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1790

Udskiftningstype
Blokudskiftning manqe rektangulære regelmæssige blokke.