Jydsk Genkul A/S


Lastbil med gummivogn i Juelsgade. I baggrunden ses Auning Kirke og Det gamle Hospital


Den ene af de 3 civilingeniørerne: Lars Arnbak
















Intro

Jysk Genkul blev startet i 1940 af 3 unge ingeniører. De havde kontor Juelsgade 5. Der var 50 medarbejdere ansat på 6 anlæg i Østjylland. I Auning lå fabrikken i enden af Torvegade. Her forædlede man træ og tørv til erstatningsprodukter. Bl.a. trækul, tørvekoks, tørveolie, terpentin og træmaling.

Ejerne

Ejernene og stifterne af Jydsk Genkul var de tre tilrejsende civilingeniørerne: Lars Arnbak, Klaus Carsten Pedersen og Jørgen Damgaard. Efter krigen blev forsyningssituationen forbedret og i 1946-47 lukkede Jydsk Genkul. De tre civilingeniører forlod Auning med hver sin Auning-pige som ægteviv. ''Aktive i modstandskampen'' Jørgen Damgaard var aktiv i modstandsbevægelsen og har bl.a. skrivet følgende om befrielsen: Som leder af en modtagergruppe, og senere en kampdeling fra Fausing, Allingåbro, Hørning og Auning Sogne blev jeg underlagt byledelsen i Randers (Kaptajn W. Lonsdale) med udgangspunkt i november 1943. I 1944 indgik gruppen i en kampdeling i et kompagni underlagt ritmester Fabricius Skramsø. Modtagergruppen modtog i alt 3 sendinger. Kampdelingen var beredt på at besætte Tirstrup flyveplads samt tyskernes depot i Auning. Den 3. maj var undertegnede til orienteringsmøde på bryggeriet Thor i Randers, hvor vi fik besked på at stå klar i de kommende dage. Den 4. maj fik medlemmer af kampdelingen besked om at klargøre våbnene i Løvenholm skov og Gammel Estrup skovridergård. Frihedsbudskabet blev vi underrettet om ca. klokken 20.30. Hvorefter jeg gav besked til samtlige grupper om at mode på Gammel Estrup skovridergård om morgenen den 5. maj, hvor også armbindene blev distribueret. Om morgenen besatte vi tyskernes depot i Auning og næste dag (6. maj) indkredsede vi Tirstrup flyveplads. Delingens hovedkvarter var I disse dage Feldballe Forsamlingshus. I øvrigt måtte delingen i de følgende uger forsyne de tyske flygtninge (ca. 800 mand). Forsyningerne blev skaffet fra tyskernes varedepot i Auning. Den lokale modstandsbevægelse fik hovedkvarter i banken i Auning. I de følgende dage foretoges adskillige anholdelser fra vores gruppes side af værnemagere og nazister. Jørgen Damgaard blev 93 år og døde i 2009. Kilde: Ejnar Thuesen Johansen og Ole Arnbak Besøg i øvrigt hjemmesiden www.genkul.dk [http://auningby.dk/auning-bymuseum/byens-gamle-virksomheder/jydsk-genkul-i-auning/#c1619 Læs mere om Jydsk Genkul på Auning Bymuseum]

Produktionsanlæg

På i alt 6 anlæg forædlede Jydsk Genkul træ og tørv til erstatningsprodukter for benzin- og olieprodukter. I 1943 producerede firmaets 50 medarbejdere 1500 tons trækul og tørvekoks. samt 100 tons olier. ''Anlæg 1 ''ved Nimtofte, opført 1940, var Jydsk Genkul's første anlæg. ''Anlæg 2 ''lå i enden af Torvegade i Auning. Her blev udvundet tørvekoks, tørveolie og smøremidler. ''Anlæg 3'' var mobilt og bestod af 36 stålmiler og 2 beboelsesvogne. ''Anlæg 4'' lå ved Virklund, Silkeborg. ''Anlæg 5'' lå ved Frijsenborg skovene. ''Anlæg 6 ''lå ved Hampen. Her blev udvundet tjære, eddikesyre mm. Kontorer og laboratorium lå i Juelsgade 5, Auning Firmaet blev stiftet kort efter besættelsen af Danmark i 1940. På et tidspunkt hvor knapheden på brændsel voksede. Firmaet fik en stor produktion af trækul samt fine generatorkul af løvtræ, desuden også tørvekoks, tørveolie, motortjære, træolie, terpentin, smøreolie mm. Jydsk Genkul forædlede i krigsårerne kulsvidningen og udnyttede restprodukterne. Alligevel lykkedes det at undgå al samarbejde med besættelsesmagten. Efter krigen blev forsyningssituationen forbedret og i 1946-47 lukkede Jydsk Genkul. [http://auningby.dk/auning-bymuseum/byens-gamle-virksomheder/jydsk-genkul-i-auning/#c1619 Læs mere om Jydsk Genkul på Auning Bymuseum]