Jungshoved kirke
Jungshoved kirke set fra sydvest
Alteret med Marrelieffet udført af Thorvaldsen
Altertavlen udført af Torvaldsen
Døbefonden, udført af Torvaldsen
Kirkerummet set mod alteret
Prædikestolen
Intro
Jungshoved kirke ligger ensomt, men smukt, med vand på to sider.
Kirken har en fortid som borgkirke, og har Stavreby havn og voldanlægget fra det tidligere Jungshoved Borg som tætteste naboer.
Sagn
Hvorfor ligger kirken så ensomt? Sagnet siger, at troldtøj hver nat flyttede byggematerialer til kirken fra dens planlagte plads og hertil, hvorfor man til sidst måtte overgive sig og opføre kirken her.
En borgkirke
Virkeligheden er en helt anden, nemlig at kirken fra begyndelsen har været knyttet til kongens borg. Sådanne borgkirker findes adskillige steder rundt om i landet.
Første gang Jungshoved kirke nævnes er i Kong Valdemars Jordebog 1231.
Efter Svenskekrigen lå borgen i ruiner og blev omkring 1714 nedbrudt, men kirken blev stående.
I perioden 1719 til 1762 var kirken anneks til Præstø; den tilhørte kronen og lå under rytterdistriktet.
I 1761 solgtes Jungshoved til H.A. Brockenhuus, der i 1763 forenede det med Nysø gods. Fra dette gods blev Baroniet Stampenborg oprettet.
Kirken overgik til selveje i 1914.
Kilder:1) 'Danmarks kirker, Præstø Amt', udgivet af Nationalmuseet. 2) 'Jungshoved Kirke set i kirkehistorisk lys', af Svend Aage Nielsen, ISBN:978-87-7368-093-3
Altertavle
Den oprindelige altertavle er skåret af 'Bårse herreds snedker' omkring 1590. Den blev senere påført Christian d. VI og Sofie Magdalenes navnetræk.
Ved resolution af 18. oktober 1799 blev altertavlen fjernet fra sin plads og henstillet bag i kirken. Det var i sognepræst Peder Ditlev Fabers tid.
Ifølge baronesse Christine Stampe på Nysø's erindringer, har hun på et tidspunkt sammen med Bertel Thorvaldsen besøgt kirken, hvor de begge forargedes over kirkens manglende altertavle. Dette medførte, at Thorvaldsen stillede i udsigt, at han ville skænke kirken en ny altertavle. Det blev til nuværende relief, der gengiver historien om Jesus på vandring og besøg hos to af sine disciple, 'Kristus i Emmaus'.
Prædikestol
Prædikestolen er fra omkring 1605 til 1610. Den er skåret i sin tids højrenæssancestil på Abel Schrøders værksted i Næstved. På dens hjørner findes fem såkaldte dydehermer (dydefigurer). De fremstiller fem af de syv kardinaldyder; der er blevet plads til tro, håb, retfærdighed, mod og klogskab. Men kærlighed og mådehold mangler.
Døbefont
Den firkantede døbefont er af brændt ler og i nyklassicistisk stil fra 1820'erne. Hver af de fire sider er prydet af Bertel Thorvaldsens motiver.
Næppe nogen anden landsbykirke er så rig på Thorvaldsens kirkekunst som Jungshoved kirke.
Gravkapel
I sidekapellet, der udgør bunden af tårnet, befinder Brockenhuusernes gravkapel sig. Over døren til kapellet er deres våbenskjolde anbragt. Indgangen er en to-fløjet gitterdør, udført i smedejern i Louis XVI-stil.
Der er rester af kalkmalerier fra gotisk tid over hvælvene. I koret er der en korsfæstelsesgruppe. I hjørnerne op mod koret er der narrehoveder med bjælder i huen. Ved dem anes tallet 1510.
Da det historisk har været narrens opgave at få sandheden frem, må det siges at de er velanbragte, den ene lige over prædikestolen, der dog først kom til i 1610.