Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Jullerup
Intro
Jullerup er nævnt første gang 1571 i formen Julleroppe, Jullerupdall. Forleddet er mandsnavnet Juli. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 116 ha lille ejerlav var i 1688 ikke mindre end 75% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets totale agerdominans på udskiftningskortet. Som følge af den høje opdyrkning takseredes Jullerup i 1688 ret højt til 37 tdr. htk. mod 30 tdr. i 1844. Byen havde i 1682 alm. trevangsbrug. Jullerup er udflyttet fra Melby, fra hvilken ejerlavet kun vanskeligt lader sig udskille. Jullerup blokudskiftedes i 1786, og siden er den enkelte gård udflyttet. Godsejere og selvejere Hovedparten af byen (3 gårde) hørte i senmiddelalderen under kronlenet Rugård. Af de 3 gårde var mindst 1 selvejergård. Endnu i 1664 omtales selvejergården, men besiddelsesforholdene var da i øvrigt spredte. I 1778 havde Sandagergård samlet 5 gårde - formentlig hele byen, men 3 af disse gårde synes overgået til Gyldensteen inden 1783. Endnu i 1844 var Gyldensteens fæstegods intakt, men inden 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå fra 1572 til 1774 konstant på 4, idet den femte gård i 1664 i virkeligheden var et jordløst hus, der imidlertid var tillagt 1 kirkejord på 1,5 tdr. I 1690 omtales 1 af gårdene som ’plat øde’ (jfr. marknavnet Ødegårds Jord v. 1800). I løbet af det 19. årh. fordobledes antallet af gårde, ligesom hustallet ekspanderede kraftigt. Den ledsagende befolkningsstigning fra 1787 til 1845 er da også usædvanlig kraftig. Gårdene var i 1688 forholdsvis store, men hartkornsgennemsnittet nedsattes voldsomt inden 1844 som følge af udparcelleringen. Byen synes aldrig egaliseret, men gårdene havde dog i 1688 et forholdsvist ensartet tilliggende. I det 20. årh, udviklede Jullerup sig som en lille stationsby.

Areal
116 ha heraf opdyrket 1688: 75%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1786

Udskiftningstype
blokudskiftning


Jernbanepersonale foran Jullerup Station.


Stereofoto. Jullerup Station


Stereofoto. Jernbane. Snekastning ved Bække, Jullerup


Stereofoto. Jernbanebro ved Rodstrup, Jullerup


Stereofoto. Nordfynske jernbane. Dæmningen ved Bække, Jullerup