Juelsberg optiske telegraf ved Nyborg


Den optiske telegraf ved Nyborg


Vejen til den optiske telegraf ved Nyborg

Intro

Den optiske telegraf ved Nyborg, Juelsberg, blev i 1854 afløst af den elektriske telegraf, men man bevarede telegrafen her i reduceret form, og den kom nu til at fungere som sømærke. Bygningen findes endnu på Telegrafvej og er fredet.

Kommunikationshistorie

Signaler afgivet over afstand var ikke nogen ny måde at kommunikere på, da den optiske telegraf blev opfundet. Der var imidlertid den forskel, at man førhen kun havde kunnet tilkendegive på forhånd aftalte signaler, mens man nu blev i stand til at videregive alle typer meddelelser. Siden begyndelsen af 1600-tallet havde man haft kikkerter. En af forudsætningerne for den optiske telegraf var imidlertid en forbedret udgave, den såkaldte akromatiske kikkert, som først blev udvilket i 1700-tallet. I slutningen af dette århunderde fulgte så telegrafen, som blev opfundet i Frankrig og her taget i brug i 1790erne.

"Landtelegrafen", sidelinjer og en alternativ linje
I Danmark foretog man de første forsøg allerede i 1793, og efter en kort årrække med eksperimenter på området, begyndte man fra 1799 konkret at arbejde med den endelige udgave.

I året 1801 blev "Landtelegrafen" oprettet. Den havde en linje fra København over Sprogø til Fyn og videre til Als og Slesvig, hvor den endte i Gottorp. Den blev dog snart udvidet med sidelinjer. Den optiske telegraf havde naturligvis stor betydning for militærets kommunikation, men faktisk overgik Landtelegrafen allerede senere samme år til postvæsenet og fik en mere fredelig funktion.

På trods af dette blev den dog stadig brugt i krigstid. Under den såkaldte Kanonbådskrig (1807-1814) stod Danmark som Napoleons støtte i opposition til England, der til gengæld havde Sverige på sin side. Danmark havde mistet størstedelen af sin flåde, og englænderne havde reelt herredømmet til søs. På dansk side foregik kampen nu fra mindre åredrevne kanonbåde, der skulle sikre egne forsyninger (især korn fra Danmark til Norge), men man forsøgte også samtidig at få fat i fjendens. I denne situation var det vigtigt at vide, hvor fjenden befandt sig, og oplysninger herom kunne videregives via de optiske telegrafer.

Englænderne var dog klar over vigtigheden af denne kommunikation, hvorfor de ved flere lejligheder angreb og ødelagde telegrafen på Sprogø, der i kraft af sin beliggenhed var sårbar. Som modtræk oprettede danskerne i 1809 en alternativ linje over Agersø, Omø og Nordlangeland, der dog kunne nøjes med at fungere om sommeren. Om vinteren besejlede englænderne stort set ikke bælterne, og Sprogø-linjen kunne genetableres.

Mange funktioner
I fredstid brugte man den optiske telegraf til forskellige ting. Nyheder, aktie- og valutakurser indløb fra det store udland, mens man på et mere nationalt plan bl.a. kunne bruge forbindelsen til at efterlyse forbrydere. Om vinteren kunne rejsen over Storebælt være yderst vanskelig, og da kunne telegrafen bruges til at få meldinger om isen på den anden side af farvandet. I perioder, hvor telegrafisterne kedede sig, har det været fristende at anvende linjerne til udveksling af sladder. Således fik Fredericia-stationen i 1850 besked om, at "Rygtet gaar at Höirup er forlovet med Jomfru Kleme i Nyborg", hvilket Fredericia kunne bekræfte med: "Ja, det er aldeles vist".

Fynssiden af Storebælt
Storebælt blev på Fynssiden dækket af en telegraf i Nyborg. Den lå frem til 1808 i Vindinge, men blev da flyttet til Ladegårdsbanken, til Juelsberg. Der var tale om et tårn med klapper, der modtog signalerne fra Sprogø mod Øst og Ellinge mod vest.