Joyce


Keld Moseholm, Joyce, 1986


Keld Moseholm, Joyce, 1986

Intro

Keld Moseholm. (1936) Joyce, 1986 Skulpturen er et portræt af kunstnerens svigerinde, Joyce Moseholm.

Keld Moseholm. (1936)
Joyce, 1986
Bronze

Placering: TV2, Rugårdsvej 25

Skulpturen blev erhvervet i 1996 og ved afsløringen sagde Lone Kühlmann, der var bestyrelsesformand for TV2: "Det glæder mig, at det første man møder, når man for fremtiden besøger TV2, er en moden kvinde med smukke former."

Det er kunstnerens svigerinde, Joyce Moseholm, der har stået model til skulpturen.

Keld Moseholm er ellers mest kendt for sine små tykke mænd, der arbejder med uoverskuelige opgaver. Men har altså her kastet sig over skildringen af den nøgne kvindekrop.

Skænket af Albani, Den Danske Bank og TV2/Reklame A/S


Keld Moseholm Jørgensen. (1936-)

Keld Moseholm Jørgensen er uddannet fra såvel Det fynske Kunstakademi som Kunstakademiet i København, hvor han var elev af Gottfren Eickhoff. Siden 1980’erne har hans knstneriske univers været beboet af små tykke mænd, og enkelte kvinder, der arbejder med umiddelbart uoverskuelige opgaver – de flytter på store sten, hiver hinanden op af vægge etc. Disse figurer har et venligt, humoristisk men også lidt satirisk udtryk. Hans tidligere værker er langt mere naturalistiske i deres udtryk og trækker på traditionen fra franske kunstnere som Rodin og Maillol.