Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Jordløse
Intro
Jordløse er nævnt første gang 1340 i formen Hoorløse. Forlededet er navneordet jord, mens efterleddet er ’-løse’, der her måske betyder eng eller græsgang.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1212 ha store ejerlav var i 1688 59% opdyrket, hvilket er forholdsvis meget i betragtning af det kuperede terræn. I 1690 beskrives jorden som meget sandig og en del så ubekvem, at den i mange år må ligge ledig inden den kan dyrkes. Ejerlavet takseredes i 1664 for 125 svins olden. Byen havde i 1688 trevangsbrug og takseredes på grund af den intensive udnyttelse højt til 253 tdr. htk. i 1684. Ved den endelige taksering i 1688 nedsattes hartkornet dog til 158 tdr. modsvarende 145 tdr. i 1844. Sydligst i ejerlavet findes Hattebæk Mølle, der omtales fra 1500-tallet. Af det oprindeligt større ejerlav er Trunderup udflyttet og udparcelleret (senere har Søbo lagt beslag på en del af arealet). Mod syd ved Gungebjerg vidner marknavne på Gungerup (1682) om en nedlagt udflytterlandsby. Hovedgården Damsbo blev oprettet 1552 af 3 enestegårde. I 1636 udvidedes hovedgårdens marker, og inden 1660 udvidedes den endnu en gang bl.a. med jord langs stranden og jord fra Strandby Mark. I 1690 klager præsten over, at antallet af gårde i sognet er faldet fra 39 til 30. Jordløse blokudskiftedes i 1788, og siden er 9 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Omkring 1500 var besiddelsesforholdene stærkt spredte. Østrupgård havde i 1501 1 gård. Christian Friis i 1502 1 gård. Dalum kloster i 1533 1 gård. Hesselagergård i 1544 2 gårde. Kronen synes ikke at have haft de store besiddelser. I 1579 afhændedes en enkelt gård til Finstrup (Holstenshus). At dømme efter de manglende skattefri ugedagstjenere i 1610 har Damsbo på dette tidspunkt ejet omkring halvdelen af gårdene. Inden 1664 var hele byen på nær præstegården samlet under Damsbo. Denne situation holdt sig endnu i 1844, og i 1903 var overgangen til selveje endnu ikke fuldført. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes stort set konstant fra 1664 til 1844 og stiger herefter i normalt omfang i forbindelse med overgangen til selveje. Hus- og befolkningstallets vækst i det 19. årh. overstiger det normale. Byen egaliseredes formentlig i 1636 af Anders Bille til Damsbo. I 1664 bestod den (foruden præstegården) af 20 gårde à 106 tdr. htk. og 2 tdr. htk. foruden 17 huse og Hattebæk Mølle. Jordløse præstegård (fra 1735) er for nylig genopført efter en brand.

Areal
1212 ha. heraf opdyrket i 1688: 59%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1788

Udskiftningstype
Blokudskiftning små uregelmæssige blokke.


Postkort. Jordløse Kirke. Tilhører Erling Lykke.


Jordløse Kirke. Billede fra DIS Danmark


Bystævnet i Jordløse. Billedet tilhører Erling Lykke