Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Jomfruens Egede
Intro
Herregården Jomfruens Egede er en romantisk ramme om bryllupper og andre festarrangementer. I 1300-tallet hed stedet Egedegaard og var hovedgård til landsbyen Egede, som senere blev udslettet i svenskekrigene.

Spøgelser
Som mange herregårde og historiske bygninger har også Jomfruens Egede sine spøgelseshistorier, der er værd at kende, hvis man skal besøge stedet.

Den hvide dame
Den hvide dame svæver tavs gennem gange og værelser. Hun siges at været en jomfru, der generede en bygmester i arbejdet ved at rive ned om natten hvad han byggede op om dagen. Til straf blev hun muret inde og nu spøger den tavse piges ånd på den gamle herregård.

Den sorte hund
Den sorte hund huserer i magasinsfløjen, som Hans Billes oprindelige hus nu kaldes på Jomfruens Egede. Hunden tilhørte en ridefoged på godset i den værste bondeplagertid. En dag, da ridefogedens overgreb gik for vidt, gik fæstebønderne amok og greb høtyvene og leerne. De forfulgte ridefogeden ind i magasinsfløjen, hvor de slog ham ihjel. Ridefogedens sorte hund overværede drabet og nu går den og sørger over sin herre.

... og det siges at være ganske vist.


Herregården
Jomfruens Egede er opført med parallelle hovedfløje. Sydfløjen er fra 1500-1550 og nordfløjen er fra 1636.
Det oprindelige renæssanceanlæg blev ombygget i klassicistisk empirestil i 1797 ved arkitekt C.F. Harsdorff.

Interiøret er et af hovedværkerne i dansk interiørkunst fra perioden. J.C. Lillie fik til opgave at dekorere vægge og lofter og han designede møbler og spejle specielt til Jomfruens Egede.

Jomfruens Egede fremtræder stilrent med hvidpudsede mure og tegltag. Mellem Øster Egede Kirke og herregården løber en 4 m høj mur.
Kirken ligger derfor i direkte forbindelse med herregården, der er udlejet og drives som selskabslokaler, der danner ramme om fester og arrangementer.


Historiske tildragelser
Herregården Jomfruens Egede tilhørte fra 1400-tallet og gennem flere generationer adelsslægten Bille. Mens Jomfruens Egede overlevede svenskekrigene gjorde den omliggende landsby det ikke. Den blev brændt ned af svenskerne i 1658, hvorefter landsbyens jorde blev lagt ind under herregården. Kun gadekæret og kirken stod tilbage. Christian V's elskerinde, Sophie Amalie Moth, overtog Jomfruens Egede i 1674 og levede her til sin død i 1719. I 1831 købte lensgreve Adam Wilhelm Moltke Jomfruens Egede. Siden 1857 har Jomfruens Egede været sammenlagt med nabogodset Lystrup og et stort areal af Øster Egede kirkegård er udlagt til gravsteder for Moltkeslægten til Lystrup og Jomfruens Egede.

Bemærkninger til navnet
I 1346 hed herregården Egedegaard. Navnet "Jomfruens Egede" stammer fra 1500-tallet og refererer til adelsjomfruerne Ermegaard, Birgitte og Ingebord Bille. I daglig tale omtales stedet blot som Egede.

Ejerrække
1346 Uffe Pedersen Neb 1350 Peder Offesen Neb, Johannes Offesen Neb og Niels Offesen Neb 1360 Peder Offesen Neb 1391 Ingeborg Nielsdatter Panter 1399 Anders Jacobsen Lunge 1423 Eline Evertsdatter Moltke 1456 Torben Bille 1465 Sidsel Ovesdatter Lunge 1503 Bent Bille 1514 Hans Bentsen Bille 1542 Inger Corfitzdatter Rønnow 1548 Bent Hansen Bille og Torben Hansen Bille 1559 Ermegaard Bentsdatter Bille, Birgitte Torbensdatter Bille og Mette Oxe 1587 Ingeborg Andersdatter Bille 1608 Tage Andersen Thott 1631 Jens Sparre 1632 Sidsel Nielsdatter Parsberg 1640 Christian Sparre 1658 Sidsel Kaas 1662 Vincents Joachim von Hahn 1674 Sophie Amalie Moth grevinde af Samsøe 1719 Ulrik Christian Gyldenløve 1721 Nicolas Esben Poulsen 1735 Enkefru Poulsen 1740 Claus Benedix Beenfeldt 1751 Thomas Holmsted Hjelmskiold 1773 Christine Ulrikke Beenfeldt 1776 Niels Rosenkrantz von Holstein-Rathlou 1782 Christine Ulrikke Beenfeldt 1786 Christian Frederik von Holstein-Rathlou 1828 Christiane Elisabeth Friis 1831 August Adam Wilhelm Moltke 1859 Christian Henrik Carl Moltke 1918 Aage Vilhelm Christian Moltke 1943 Ivar Christian Eiler Moltke 1957 Norman Ivar Frederik Moltke 1988 Joachim Godske Norman Moltke


Postkort fra Jomfruen Egede


Postkort fra Jomfruens Egede ca. 1920


Postkort fra Jomfruens Egede