Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Johannes Larsen og Hverringe Klint
Intro
Kunstneren Johannes Larsen (1867-1961) dekorerede væggene i sin og sin families spisestue med freskomalerier. Udsnittet her har Hverringe Klint – og helt i forgrunden tre opadstigende ænder – som sit motiv.

Naturen direkte på væggene
Freskoen er en krævende kunstteknik, da den fordrer en hurtig hånd og stort set umuliggør rettelser. Det foregik på denne måde, da Johannes Larsen begik sine freskoer i hjemmets spisestue: Om morgenen pudsede en murer et parti af væggen op, hvorefter Larsen med vandfarver malede direkte i det våde puds, hvorved farverne gik i forbindelse med den og tørrede op som kalk.

Larsen havde opnået erfaring med teknikken fra tidligere opgaver. Dels ved at assistere kunstneren Joakim Skovgård med dele af udsmykningen af Viborg Domkirke, dels på et par mindre felter i hjemmets gæstefløj, den nuværende kioskentré på Johannes Larsen Museet, og dels på væggene i havestuen på Faaborg Museum.

Fresko-motiverne i Larsen-hjemmets spisestue, nu Johannes Larsen Museet, er landskaberne omkring Kertemindebugten set ved vintertide og med et myldrende dyreliv. Den pågældende fresko af Hverringe-klinten, der ligger nord for familiens bolig, malede Johannes Larsen til venstre for rummets vindue, og Fuglemaleren, som kunstneren blev kaldt, lod altså tre ænder, nærmere bestemt tre gråænder, flyve på freskoens grå vinterhimmel.



Udsnit af Johannes Larsens freskomaleri i hans og familiens spisestue på Møllebakken i Kerteminde. 1916. Nu Johannes Larsen Museet.