Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Jersore
Intro
Jersore er nævnt første gang 1353 i formen Jersøre. Forleddet er iarl, der betyder jarl. Efterleddet er navneordet wara, som betyder udyrket areal.

Landsbyen
Landbyens jordtilliggende Af det 522 ha. store ejerlav var i 1688 kun 42% opdyrket, hvilket formentlig afspejler tilstedeværelsen af strand-enge/-skove. Byen havde i 1688 trevangsbrug og takseredes til 76 tdr. htk. mod 89 tdr. htk. i 1844. Inddæmningen af Jersore strand i 1800-tallet har betydet, at byen mistede sin kystnære karakter. Byen blokudskiftedes i 1795, og siden er mere end halvdelen af byens gårde udflyttede. Godsejere og selvejere Navnet Jarls-ore tyder på en tidlig centralisering af besiddelsesforholdene. I hvert fald kendes allerede fra 1300-tallet Jersoregård med tilliggende gods. I 1420’erne erhvervede ridderen Sten Basse dette gods, der da foruden hovedgården bestod af 8 gårde i byen - formentlig foruden en vejrmølle, der blev opbygget i 1402. Sten Basse testamenterede godset til Antvorskov kloster, men åbenbart har også andre haft arveparter i godset, således at Antvorskov kloster først i 1516 samlede hele godskomplekset. I 1514 omtales det halve gods som halvparten af hovedgården med 5 gårde og 1 smørhus i byen. Som følge af de spegede besiddelsesforhold skrev 3 væbnere sig samtidig til hovedgården i 1400-tallets slutning. Den ene af disse var dog klostrets foged. Hovedgården havde i 1409 skov i Klinte Holme, ligesom den i 1452 ejede halvdelen af Æbelø, der siges at være landfast til Jersore grund. I 1462 omtales Jersoregård enemærker, og i 1514 nævnes det, at småøerne Lindø, Dræet, Ellinge og Æbleholm alle hører til hovedgården. Hovedgården takseredes da til 6 pd skyld (18 tdr. htk.). Efter 1516 omtales Jersoregård ikke mere og hele byen kom ved reformationen til kronen, der i 1583 solgte de 10 gårde og 1 hus til Kørup. I 1664 var byen delt mellem Harritslevgård, Enggård (Gyldensteen) og Jerstrup, og disse lodsejere delte byen imellem sig endnu o. 1780. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i byen vokser igennem 1400-tallet fra 9 til 12, men stabiliserer sig i løbet af 1500-tallet på et niveau o. 9 gårde. Overgangen til selveje ledsages af en voldsom udparcellering, ligesom hus- og især befolkningstallets ekspansion ligger langt over det normale. Byen bestod i 1688 af forholdsvis store gårde. På trods af de tidligt centraliserede besiddelsesforhold synes byen aldrig egaliseret.

Areal
522 ha heraf opdyrket 1688: 42%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1792

Udskiftningstype
Blokudskiftning Lodderne er ret små og uregelmæssige især midt i bymarken nogle små lodder.