Jernbanestationen i Rødbyhavn


Rødbyhavn Station, ca. 1920. Vi ser i retning nord.


Rødbyhavn Station først i 1920erne.


Rødbyhavn Station omkring 1920.


Rødbyhavn Station fotograferet i juli 2011.

Intro

Samme dag som indvielsen af selve havnen i Rødbyhavn fandt sted, blev også jernbanestationen indviet. Dette skete en varm sommerdag med strålende sol, den 24. juli 1912.

Stationsbygningen

Den bedste beskrivelse af jernbanestationen – uden tekniske forklaringer – får man nok fra et uddrag af en avisartikel bragt i Nakskov Tidende dagen efter indvielsen:

”Jernbanestationen er opført i en særdeles smuk stil og tager sig meget præsentabel ud, set såvel fra banen som fra Havnevejen [nu Havnegade]. Bygningen er opført af røde sten i to etager, er meget praktisk og naturligvis helt igennem moderne indrettet. Mod nord findes den flisebelagte ventesal, i midten godsekspeditionen og stationsforstanderens kontor, og i bygningens anden ende et toldkontor.

Mod vest – ud mod Havnevejen – findes et par rummelige lokaler, der foreløbig ikke tages i brug, men som først vil komme til anvendelse, når udviklingen kræver det. Fra Havnevejen er kun indgang til toldkontoret og til stationsforstanderens private lejlighed, medens de rejsende må gå uden om bygningen om på perronen, når de skal ind i ventesalen og løse billet.

Denne ordning kan måske se lidt upraktisk ud, men den bruges meget ved de nyere banegårde, og i hvert fald er den praktisk for Rødbyhavn stations vedkommende, idet en gennemgang her ville medføre en evindelig træk som følge af den udsatte beliggenhed [på daværende tidspunkt var der kun ganske få huse og næsten ingen bevoksning i nærheden].
På første sal findes stationsforstanderens lejlighed. Her er store, rummelige lokaler; udenfor er anbragt en altan, hvorfra der er en glimrende udsigt over havnen og Østersøen.”

Opførelsen af jernbanestationen blev påbegyndt i 1911, og den officielle aflevering af den færdige jernbanestation fandt sted den 19. juli 1912. Med ekstratog ankom ved 17-tiden driftsbestyrer Agerskov, arkitekt Glahn, Nykøbing, der havde leveret tegningen til stationen, den kommende stationsforstander, overassistent Seidenfaden, Sakskøbing samt flere andre. Til stede var endvidere bygmesteren, N. Jansen, Pilet.


Stationsforstanderen

Den første stationsforstander i Rødbyhavn var Adam Volmer Seidenfaden. Han var født den 17. juli 1877 i Store Taarøje, som søn af lærer Hans Vilhelm Seidenfaden og hustru Maria Hansine Valentine Jantsen. Han var gift med Caroline Marie Selck, født den 22. januar 1869 i Svendborg, som datter af fabriksbestyrer Hans Heinrich Selck og hustru Ane Marie Jørgensen.

Adam Volmer Seidenfaden blev elev ved Østsjællandske Jernbaner i 1895, assistent ved Lollandsbanen fra 1900-12, og altså herefter stationsforstander i Rødbyhavn.
Han blev her dog kun til 1915, men kom efter et par ”omveje” tilbage. Denne gang dog ikke til Rødbyhavn, men derimod til den nye banes anden ende, nemlig Rødby, hvor han blev stationsforstander i 1920.

Kilder:
Danske byer og sogne. Maribo Amt. 1931.
Kirkebøger fra Smerup sogn samt Svendborg.


Arkitekten, H. C. Glahn

Henrik Christopher Glahn blev født den 12. april 1850 i Nykøbing F. som søn af tømrermester og arkitekt Otto Michael Glahn og hustru Eccartine Marie Gram. Han døde samme sted den 14. oktober 1931.
Han kom i lære hos sin far og tog svendeprøve i 1870. I 1877 tog han afgang som arkitekt, og i 1879, da faderen døde, overtog han dennes virksomhed i Nykøbing F.
H.C. Glahn blev gift den 20. maj 1881 på Frederiksberg med Louise Dorothea Leuning, født den 3. oktober 1851.

H.C. Glahn var ikke en eller anden tilfældig arkitekt, han var faktisk ret kendt. Han stod for mange offentlige bygninger, f.eks. stationer og kirker. Hans største interesse og hovedvirke var dog landbrugsbygninger, især lader med lette og ”selvbærende” tagkonstruktioner. Herunder skal nævnes nogle få af de steder på Syd- og Midtlolland, hvor han var arkitekten bag:

Sædingegårds hovedbygning (1881).
Ladebygninger på Højbygård (1898).
Mindestøtte ved Maribo for Erhard Frederiksen (1903).
Laden på Saksfjedgård (1910).
Stationer på Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted banen, herunder Nysted Station (1910-11).
Polakkasernen i Tågerup (1912).
Spirkonstruktioner, bl.a. Fuglse kirke.

Kilder:
Kirkebøger fra Nykøbing F.
Wikipedia, den frie encyklopædi.


Indvielsen

Den 24. juli 1912 var en strålende klar sommerdag. Vi bringer herunder en artikel, bragt samme dag i Nakskov Tidende:

Rødby i fest.
Rødby fester i dag. Byen har fået sin havn og er på ny gledet ind i søkøbstædernes række. Ikke langt ude vinker næste mål: Rødby-Femern ruten.
Allerede fra morgenstunden vajede flagene fra offentlige og private bygninger i Rødby, ligesom omegnen er stærkt flagsmykket. Rødby banegård er beklædt med blomster og grønt, ligeledes banegården ved havnen. Varehuset ved Rødby Havn station, i hvilket talerne holdes, er smukt dekoreret ud- og indvendig. Facaden er smykket med flag og guirlander. Ved havnen vajer omtrent 100 flag. På vejen over diget er rejst en pragtfuld æresport af grønt, roser og kaktusgeorginer. Strækningen herfra og ud på havnepieren er omdannet til en flagallé. Også molerne er flagsmykket.
Havnen med de mange flag danner i det strålende solskin et prægtigt billede. Indvielsesfesten præger byen og egnen.

Omkring fra Stiftet er ankommen folk i massevis. Med københavnertoget (ført af ældste lokomotivfører Ludvig Nielsen, Nakskov) kl. 4.10 ankom trafikminister Thomas Larsen, Det lolland-falsterske Jernbaneselskabs bestyrelse, kontorchef Nordlien, docent Munch-Petersen, forskellige jernbaneembedsmænd og mange andre. Toget, såvel lokomotivet som waggonerne, var pyntet med flag og blomster.
Da toget rullede ind på Rødby banegård, modtoges det med musik.

Efter et kvarters ophold ved banegården kørtes til havnen. Deltagerne samledes herefter i banegårdens varehus, hvor man nød en forfriskning, og hvor trafikminister Thomas Larsen holdt en ganske kort tale. Han udtalte håbet om, at de store forventninger, der var stillet til banen, og havnen, som var tænkt indgået som et led i det internationale samvær, måtte gå i opfyldelse. Det var ministeren bekendt, at egnen her havde bragt store ofre for sagen, og han ønskede, at anstrengelserne måtte blive kronede med held og gode renter.
Ministeren slutter: ”Idet jeg slutter med ønsket om, at banen må svare til forventningerne, erklærer jeg banen for åbnet.” (Hurra).
Straks herefter besås havnen.


Jernbanelinien

Selve strækningen fra Rødby kan betragtes som en forlængelse af Maribo-Rødby strækningen. Den nye jernbanelinie havde en længde på ca. 6 km. Det skal måske bemærkes, at strækningen blev videreført helt ned til havnen for at kunne tilgodese de nye virksomheder, der voksede op dér. Da Staalstøberiet blev etableret lidt nord for stationen omkring 1918, blev der også anlagt spor hertil.
Der var ingen mellemstationer mellem Rødbyhavn og Rødby, dog blev der omkring 1929 oprettet et trinbræt ved et ledvogterhus overfor gården "Vennersminde".


Driften

Det var Det lolland-falsterske Jernbaneselskab, der fik eneretsbevilling på anlæg og drift af en jernbane fra Rødby til Rødbyhavn. Dette fik selskabet den 19. juli 1911, og banen skulle anlægges i løbet af ét år. Hvad den så også blev.
Den nye banelinie startede med tre tog daglig i hver retning. Efterhånden, som Rødbyhavn blev udbygget, blev det dog betydeligt bedre.

Det blev både gode tider og dårlige tider. Efterhånden som virksomheder ved havnen voksede op – her skal især nævnes skibsværftet med flere hundrede arbejdere – blev det et yderst rentabelt foretagende. I starten og midten af 1920erne måtte flere virksomheder imidlertid lukke, og det kunne selvfølgelig også mærkes på person- og godsbefordringen. Banen overlevede imidlertid alle vanskelighederne, og fra omkring 1959, da anlægget af Fugleflugtslinien for alvor begyndte, kom der store mængder byggematerialer ad banen, og Lollandsbanen tjente faktisk ret store beløb på DSB, som jo stod for anlægget.

I maj 1963, da Fugleflugtslinien blev åbnet, stoppede personbefordringen til og fra Rødbyhavn, medens godstrafikken fortsatte flere år endnu.


Jernbanestien Lolland

Efter at al togdrift mellem Rødbyhavn, Rødby og Maribo var ophørt, og skinnelegemet fjernet, kom der forslag om at etablere en slags gang- og cykelsti mellem Rødbyhavn og Maribo på det tidligere banelegeme, og det blev da også ført ud i livet. Stien kom til at hedde Jernbanestien Lolland.
I sommeren 2011 blev en international cykelrute, Munkevejen (cykelrute 88), indviet, og en del af stien - fra Rødbyhavn til Rødby - indgår nu i denne rute.