Jernbanestationen


Søndergade. Hov. Omkring år 1900


Hov Station. Omkring år 1900


Stationsbygningen. Hov. omkring 1960

Intro

I 1884 åbnede jernbanen mellem Aarhus, Odder og Hou. Det var en begivenhed, som helt ændrede området.

Mere om jernbanen

Den 19. juni 1884 åbnede Hads-Ning Herreders Jernbane mellem Århus, Odder og Hou. To markante personer havde stor indflydelse på, at jernbanen blev bygget. I Århus fik købmand Hans Broge Århus Byråd til at tegne aktier for 200.000 kr. I Odder var den lokale godsejer på Rathlousdal, Emil von Holstein-Rathlou meget interesseret i at skabe en togforbindelse fra Odder til Hou. Han havde i 1881 anlagt en havn i Hou og havde også pakhus i byen, og det var i hans store interesse at få en lettere transport af varer til og fra byen. Emil von Holstein-Rathlou tegnede for 200.000 kr. aktier, og i løbet af kort tid havde man tegnet aktier for 1.050.000 kr. - banens budgetterede pris. Jernbanestrækningen var 36 km lang. Den blev betjent af to damplokomotiver, 10 personvogne og ikke mindst 23 godsvogne. Karakteristisk for banen var de hvidmalede lukkede godsvogne, som blev brugt af FDB´s fabrikker til margarinetransport og af Odder Andelssvineslagteri. Helt frem til 1926 blev samtlige tog trukket af damplokomotiver, herefter var det diseldrevne lokomotiver, der trak togene. Efter besættelsesårene kom der gang i landevejstrafikken. Det var nødvendigt at gøre noget nyt for at tiltrække passagerer til banen, og jernbaneselskabet anskaffede derfor en skinnebus med en bivogn, og antallet af daglige afgange blev sat op til otte. I 1965 var både skinnebusser og banelegeme så nedslidte, at der skulle nyt til. Samtidig var jernbanen udsat for voldsom konkurrence fra den stigende bilisme; så det endte med en nedlæggelse af banen mellem Hou og Odder. En ny vej blev anlagt, og den 21. maj 1977 kørte det sidste tog fra Hou. Foran den tidligere stationsbygning i Hou står en mindesten. Den er rejst i 1948 til minde om godsejer Emil von Holstein–Rathlou, som regnes for Hou bys store velgører.