Jens Holmsvej
Kolding Roklubs tredie bådehus ved Svineryggen, Jens Holmsvej. Kolding Stadsarkiv
Dansk Kraftemballage AS, Jens Holmsvej 51, Kontorbygning og fabrik. Kolding Stadsarkiv
Jens Holmsvej. Restaurant Stærekassen. Kolding Stadsarkiv.
Jens Holmsvej. Slagteriet Tulip. Kolding Stadsarkiv
Jens Holmsvej. A. S. K. Andelssvineslagteriet (Danish Crown) kontorbygningen. Kolding Stadsarkiv
Jens Holmsvej. Kolding Eksportmarked. Kolding Stadsarkiv.
Jens Holmsvej, Frøkontoret en vinterdag. Kolding Stadsarkiv
Jens Holmsvej, Kolding Havnekontor. Kolding Stadsarkiv
Intro
Jens Holmsvej - fra 1933. Inderste del af tidl. Nordre Havnevej, fra ca. 1970 ført helt igennem til Fynsvej, over den nye "Svineryg". På strækningen fra Havne-pladsen til slagteriet er vejen forlagt mod nord, bag gasværksgrunden og Kvæghallerne(1993)
Jens Holm, kreaturekspeditør (1853-1939).
Jens Holm, der kom til Kolding fra Sønderjylland for at undgå tysk militærtjeneste, var fra 1876 gårdskarl på Hansens Hotel i Klostergade. Her begyndte han sin virksomhed som kreaturekspeditør. Han organiserede eksporten af levende kreaturer fra danske eksportører i hele Jylland til Tyskland. Fra 1895 gik eksporten alene til karantænestalde i de tyske Østersøhavne, hvor kreaturerne blev kontrolleret for tuberkulose. Fremgangsmåden var, at kreaturerne kom med jernbanevogne til Kolding Banegård, blev præsenteret og solgt på Kolding Eksportmarked og derefter sejlet i store kreaturbåde fra Kolding Havn. Kreaturhandelen gjorde Kolding Havn til en af de største provinshavne i Danmark og Jens Holm til en velhavende mand.
I 1919 solgte Jens Holm sin ekspeditørvirksomhed til Kolding Kommune og brugte resten af sit liv på at udlåne penge og uddele penge til velgørende formål, bl. a. til opførelsen af Biblioteksbygningen i Jernbanegade, som kunne ibrugtages i 1939 kort efter Jens Holms død.
Jens Holm boede 1910-1939 på adressen Fredericiagade 10, der lå i Kolding Landdistrikt. Her var skatten lavere end i Kolding by indtil indlemmelsen i Kolding Købstad i 1930. Jens Holm blev ikke æresborger i Kolding, angiveligt fordi man ikke kunne undvære hans skat – æresborgere fik skattefritagelse, men han fik i 1933 i anledning af hans 80-års fødselsdag en vej på havnen opkaldt efter sig. I sit testamente be-tænkte han med 100.000 kr. til hver Kolding herreds Landbrugsforening, Det Danske Hedeselskab, Børnenes Vel og ”værdige trængende boende i Kolding By”.
Andelssvineslagteriet i Kolding
Slagteriet blev oprettet i 1888 med gårdejer Hans Buch som formand indtil 1909, efterfulgt af I. C. Thygesen, der kunne indvie det nye slagteri ved nordre havnemole i 1912. Det blev bygget som afløser for det første slagteri, der lå ved Fynsvej og i vejen for DSBs udvidelsesplaner.
I.C. Thygesen blev i 1918 afløst af S. Haue, der udvidede slagteriet, bl.a. med den nye opfindelse konservesproduktion. England var den primære aftager af svinene. Det ramte derfor slagteriet hårdt, da Danmark blev besat i 1940, idet tyskerne naturligvis ikke tillod eksport til fjenden.
Besættelsesmagten havde brug for danske landbrugsprodukter, og det gjaldt derfor om at genere producenterne, heriblandt slagteriet, så lidt så muligt for at opretholde dets ”Lieferungsfreude”, som tyskerne kaldte det. Da samarbejdspolitikken i august 1943 brød sammen, skærpedes kontrollen med slagteriet. Bl.a. opsatte tyskerne faste vagtposter. I december 1944 blev konservesafdelingen udsat for sabotage.
I 1950 udvidedes slagteriet igen, og produktionen voksede støt. S. Haue afløstes i 1953 af P. Damgård. Tre år senere byggedes et nyt kulsyrebaseret bedøvningsanlæg, der blev besigtiget af justitsminister Hans Hækkerup, som udtalte, at hvis han havde været et svin, ville han helst slagtes i Kolding!
I løbet af 1950erne og 1960erne voksede produktionen yderligere, og der udvidedes på den anden side af Jens Holmsvej forbundet med en bro over vejen. Her blev baconsvinene saltet med henblik på eksport.
Herefter fusionerede slagteriet med Vojens Andelsslagteri under navnet Sydøstjyske Andelsslagterier for senere at skifte navn til Danish Crown.
Efter omtrent 20 år i formandsstolen gik P. Damgård af i 1972, og Niels Sandager blev ny formand. Han efterfulgtes i 1976 af E. M. Platz. I midten af 1980erne fusionerede Danish Crown med Tulip, og i 1992 lukkede slagteriet i Kolding.
Dansk Kraftemballage
Dansk Kraftemballage (Jens Holmsvej 51) blev grundlagt 1952 af direktørerne Ole Skanborg (f. 1924) og Børge Husmer Poulsen (f. 1915). Produktionen af massivpap startede i april 1954. Fabrikken fremstillede emballage, først af massivpap, men fra slutningen af 1950erne især af bølgepap. Begyndelsen var beskeden, men industriens behov for emballage voksede, og da Dansk Kraftemballage kom dens ønsker i møde, kunne virksomheden gang på gang udvide, så den voksede fra de oprindelige 1800 m2 til 22000 m2 i 1975. Fra nogle få brugte maskiner kom man op på en maskinpark, som var en af de største i Norden i denne branche, og som bl. a. omfattede to bølgepapmaskiner og seks meget store stansemaskiner. En dramatisk episode i virksomhedens historie var branden 1.11.1978.
Omsætningen steg til 100 mill. kr. i 1973. 1 1976 var man nået op på en årsomsætning på 140 mill. kr., svarende til 20 %. af det danske marked. Der var 400 ansatte. Ledere i virksomheden blev næsten altid taget blandt virksomhedens egne medarbejdere. Det gav forståelse af samarbejdet og godt produktionskendskab. Ved 40 års jubilæet i 1992 opgjorde man omsætningen til 460 mill. I 2005 opgjordes omsætningen hos virksomehedens afdelinger i Danmark til 1,2 mia.
I 1969 trak Poulsen sig tilbage, og 1976 solgtes Dansk Kraftemballage til den svenske ASSI koncern (Aktiebolaget Statens Skogs Industri). Dansk Kraftemballage købte i forvejen en stor del af sine råmaterialer i skandinaviske lande, men nu sikrede svenskerne sig altså leverancen i fremtiden. Direktør Skanborg fratrådte 1976. I 2001 solgte Assi Domän Packaging virksomheden til den hollandske Kappa-koncern, som i 2005 fusionerede med irske Jefferson Smurfit Group, så den over 50-årige virksomhed på havnen hedder nu Smurfit Kappa. Gruppen er storleverandør af emballage i Europa og Latinamerika, og har ca. 400 virksomheder fordelt på 20 europæiske lande, 9 latinamerikanske lande, samt Canada, Singapore, USA og Syd Afrika og beskæftiger ca. 40.000 medarbejdere, heraf 1000 i Danmark og ca. halvdelen i Kolding.