Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Jedsted Mølle
Intro
Ved landsbyen Jedsted og Kongeåen ligger resterne af Jedsted vandmølle. Her har den ligget siden 1200-tallet.

Møllen

Vandmøllen nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog 1231. Derfor ved vi, at her har været kornmølle og stampemølle siden 1200-tallet.
1613-1770 hørte Jedsted Mølle under Lindeved Gods i hertugdømmerne, hvorefter den blev fri ejendom.

Møllere på møllen
En af de mest omtalte mølleforpagtere var Tobias Lindenham. Han var indvandret fra hertugdømmerne og fik møllen i forpagtning i 1662. Der var ofte strid mellem Lindenham og Peder Nielsen, som var herremandens fuldmægtige på Riber Kjærgård. Herregården ejede Vilslev Kirke, og det benyttede Peder Nielsen sig af. Han lod alle møllerfamiliens stolestader i kirken fjerne - og det var en alvorlig sag. Dengang var der nemlig faste pladser i kirken, tildelt efter rang og ejendommens hartkorn.
Kirkens præst, Hans Mortensen Friis, støttede møllerfamiliens modstandere, og han forsøgte at true mølleren til at indgå forlig. Mølleren fik tilladelse til at genopbygge stolestaderne, men kun to år efter lod Peder Nielsen dem igen fjerne. Derefter fulgte en lang sag, hvorunder mølleren udviste foragt for præsten, præsten ignorerede mølleren og blandt andet lod møllerdatteren vente på sig, da hun skulle giftes. Det viste sig, at striden i virkeligheden var mellem mølleren og præsten, fordi mølleren var nærig med pengebeløb ved højtiderne, overdængede præsten med skældsord og ikke ville skrifte. Sagen løste sig, da Lindenham døde i 1687.

Dambrug og elektricitetsværk
Den nuværende møllebygning er fra 1881. I 1909 købte en række personer Jedsted Mølle og A/S Kongeaaen Ferskvandsfiskeri blev oprettet. Året efter oprettede de et elværk, og lokalbefolkningen kunne skifte petroleumslamper og stearinlys ud med elektrisk lys. I 1913 opførte man et turbinehus, hvor en turbine på 35 HK blev installeret. Den erstattede det gamle vandhjul, som havde 18 HK. I 1926 blev turbinehuset udvidet, og endnu en turbine på 80 HK kom til.
I 1935 havde elektricitetsværket 6 ansatte. Møllerboligen var et grundmuret, hvidkalket længehus, mens selve elværket var opført i røde sten. Et stigende strømforbrug og behovet for større elselskaber gjorde, at elektricitetsværket ophørte i 1963. I dag er Jedsted Mølle udelukkende indrettet til dambrug.

Litteratur
Den antikvariske Samling i Ribes sagsmapper.
Skov- og Naturstyrelsen: Vanddrevne elværker i Danmark 1890-1940, 2000.
Hans Duborg: Jedsted Mølle. Kongeå og egn, 1934.
Hans Pedersen: Træk fra Vilslev og Hunderup sognes historie, 1974.


Litteratur

Jedsted Mølle


Jedsted Mølle.


Jedsted Mølle.


Adgangen til Jedsted Mølle set fra syd.