Jarmers Tårn
Jarmers Tårn-1. Jarmers Tårn-1
Jarmers Tårn og Nørrevoldgade. Jarmers Tårn med Nørrevoldgade og den tidligere voldgrav i Ørstedsparken.
Jarmers Tårn-2. Jarmers Tårn-2
Jarmers Tårn-3. Jarmers Tårn-3
Jarmers Tårn-4. Jarmers Tårn-4
Jarmers Tårn-5. Jarmers Tårn-5
Jarmers Tårn-6. Jarmers Tårn-6
Intro
I midten af 1800-tallet rev man Københavns gamle forsvarsvolde ned. Dermed forsvandt også de sidste rester af den middelalderlige befæstning. I dag er kun matrikelnumre og gadeforløb med til at angive byens gamle værn og grænse. Nørre Voldgade og Vester Voldgade er eksempler...
I midten af 1800-tallet rev man Københavns gamle forsvarsvolde ned. Dermed forsvandt også de sidste rester af den middelalderlige befæstning. I dag er kun matrikelnumre og gadeforløb med til at angive byens gamle værn og grænse. Nørre Voldgade og Vester Voldgade er eksempler. Jarmers Tårn er den eneste ruin, der blev tilbage. Tegltårnet med mønstermuring er formentlig bygget omkring 1500. Tårnet har været en del af den kraftige fæstningsmur omkring hovedstaden. Historien lyder, at det var her, venderne brød igennem Københavns befæstning i 1259 under ledelse af fyrst Jaromar II, senere forvansket til "Jarmer".
''Tvivl om Absalons byggeri''
Dateringen af Københavns ældste bymur er stadig gådefuld. Traditionelt giver man biskop Absalon (1128-1201) æren for at have opført byens første forsvarsmure. Man har fortolket bemærkninger hos historieskriveren Saxo sådan. Nyere arkæologiske undersøgelser underbygger dog ikke, at Absolon skulle være bygherren. Alt peger på, at den egentlige mur først blev bygget i slutningen af 1200-tallet, dvs. næsten 100 år efter Absalons død. Historieskrivningen har altså formentlig pyntet biskoppen med lånte fjer. Teglstenene til byens forsvarsmur blev sandsynligvis brændt på stedet. Da man gravede befæstningsvolden på Kongens Nytorv ud, fandt man en nedgravet teglovn. Teglovnen stammer fra samme tid som den tidlige bymur.