Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Jættestuen ved MejlsIntroJættestuen ved Mejls er bygget i Bondestenalderen. Den var ved sin opførelse 17 meter i diameter og omkring 2 meter høj. Trods plyndringer af gravrøvere har arkæologerne i jættestuen fundet bearbejdet flint, en ravperle og rester af lerkar.FortidsmindetUndersøgelsen ved Mejls
Nationalmuseet sørgede i 1901 for, at jættestuen ved Mejls blev udgravet. Arkæologen hed Gustav Vilhelm Blom (1853-1942). Han var uddannet ingeniør og var en habil maler og grafiker. I 1888-1889 arbejdede han som ingeniør ved Københavns Befæstningsanlæg, og han havde flere stillinger som kunstlærer. Derudover var Blom en dygtig amatørarkæolog, som deltog i Nationalmuseets udgravninger i perioden 1893-1902. Langt op i 1900-tallet var det helt almindeligt, at Nationalmuseet betalte kompetente amatørarkæologer for udgravningsarbejde.
Jættestuens konstruktion
Jættestuerne var fællesgrave for bondestenalderens mest betydningsfulde slægter. Da man foretog undersøgelserne i Mejls, stod stenene i jættestuen stadig på deres oprindelige plads, men en tidligere udgravning havde forstyrret gravkammeret. Jættestuen var 17 meter i diameter og 2 meter høj. Selve gravkammeret var stensat og gravet en smule ned i jorden. Omkring og over gravkammeret var bygget en høj af græstørv. Om hele højen havde været en kreds af sten, hvor de største sten i kredsen stadig stod ved indgangen til selve gravkammeret. Disse sten var 80 cm høje. Selve kammeret var opført af store sten, og to store flade sten var lagt som ’låg’. Hulrummene mellem stenene var udfyldt med flade stenfliser. På flere af stenene i stenkredsen var anbragt flade stenfliser, der dannede en slags vandret hylde. Inden for stenkredsen var en del af højen belagt med hånd- til hovedstore sten. Gravkammeret vendte nord-syd og målte 2,75 x 1,5 meter og var ca. 1 meter højt. En 2 meter lang og 0,7 meter bred gang førte ind til gravkammeret.
Hvad gravkammeret gemte
Da jættestuen tidligere havde været udgravet, fandt Blom kun få rester efter gravlæggelsen. Stykker af en ravperle, et par flintafslag og en mængde lerkarskår var alt, der var efterladt. Skårene var rester af mindst 10 forskellige lerkar. Lerkarrene havde sandsynligvis indeholdt madofre til de afdøde. Ud fra udsmykningen på lerkar-resterne kunne man datere jættestuen til ca. 3200 f.Kr.
Litteratur
Følg markskellene, så afgrøderne ikke bliver ødelagt. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Ribe Amt
Fra parkeringspladsen på Gl. Landevej viser små skilte vej til jættestuen. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Ribe Amt
Tegning over jættestuen ved Mejls. Foto: Charlotte Lindhardt/Jens Lauridsen, 2007. Region Syddanmark/Museet for Varde By og Omegn
Jættestuen ved Mejls. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Ribe Amt
Stensætningen på jættestuen. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Ribe Amt