Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Illebølle
Intro
Illebølle er nævnt første gang 1412 i formen Ilebølle. Forleddet er svært bestemmeligt, men kan være en form af navneordet yl, som betyder varme. Efterleddet ’-bølle’ betyder enkeltgård eller helgård.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 664 ha store ejerlav var i 1682 35% opdyrket. Byen havde da alsædebrug i 3 vange og takseredes i 1688 til 93 tdr. htk., hvilket - vel på grund af øget opdyrkning - sattes op til 108 tdr. i 1844. Ejerlavet prægedes endnu omkring 1800 af store eng- og skovpartier. Byformen var meget løst opbygget med en glidende overgang til navngivne enkeltgårde. I 1412 nævnes Havegård og Stuegård. Guldborggård skænkedes i 1465 til Skt. Hans Kloster i Odense. En Gammeltofte (jfr. Bytofte Mose) nævnes 1682 og vidner formentlig om den vikingetidige forgænger for den nuværende bebyggelse. På Bjerrebanken har muligvis ligget en tidlig middelalderlig borg. Illebølle blokudskiftedes i 1803, og siden er 10 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I 1412 pantsatte Sven Utsen Blegholm med bl.a. 5 gårde i Illebølle. I 1460 erhvervede Philip Axelsen 1 gård, der optræder på skiftet efter hustruen i 1504. Kronen havde i 1510 under Tranekær len 1 selvejergård og 4 egaliserede fæstegårde. Ved reformationen vandtes endvidere Guldborggård, der tilhørte Skt. Hans Kloster i Odense, samt 2-3 sognegodsgårde. Fra 1547 til 1636 afhændede kronen 3 gårde i byen og erhvervede 2. Fårevejle havde i 1583 3 egaliserede gårde. I 1664 var kronen stadig absolut dominerende. Med afhændelsen af Tranekær i 1672 fulgte 14 gårde i Illebølle. I 1766 var Tranekærs andel 10 gårde og 11 huse. Skovsbo, Lykkesholm og Hjortholm havde da hver en enkelt gård. Endnu i 1844 var hovedparten af byen i fæste, men i 1903 var overgangen til selveje fuldført. Landsbyens udvikling Antallet af gårde ligger forholdsvis stabilt o. 21 fra 1610 til 1903. Hus- og befolkningsvæksten i det 19. årh. ligger noget under normen. Gårdene var i 1688 forholdsvis små. Byen udsattes for flere lodsejer delegaliseringer, men synes aldrig egaliseret i sin helhed.

Areal
664 ha heraf opdyrket 1682: 35%.

Driftssystem
Alsædebrug

Udskiftningsår
1803

Udskiftningstype
Blokudskiftning store men uregelmæssige blokke husmandslodder midt i ejerlavet.


Ved en gammel gård i Illebølle. Mænd med leer, og 2 piger med river. Frydendahls tekst: Der stryges for kålen på Møllegården i Illebølle, 1941.