I. Vilhelm Werners Plads


Teglgulv fra middelalderen.


Teglgulv fra middelalderen. Udgravet i foråret 2012 i forbindelse med forundersøgelserne ved Thomas B. Thriges gade.


Gulv bestående af en brolægning af kampesten. Gulvet lå under et teglgulv, og repræsenterer formodentligt et ældre hus


Profil (jordvæg) som viset et udsnit af nogle af de mange lergulve der er i udgravningen. De tynde gule lerlag udgør hvert et stampet lergulv.


Resterne af en træbrønd, formodentligt fra 1700-tallet. Brønden består af en træramme, der udvendigt er foeret med blåler. Brønden er blevet sløjftet ved en opfyldning med gult sand. Brønden har formodentligt stået inde i et hus, formodentligt i et køkken


Alsengemme fra 11-1200-tallet. Gemmet er fremstillet af glas og skal efterligne antikke ædelsten.

Intro

Fra maj 2013 og ca. et år frem vil arkæologer fra Odense Bys Museer grave i jorden på I. Vilhelm Werners Plads. LÆS MERE

LÆS MERE

I maj 2013 starter Odense Bys Museer udgravninger i Odense midtby. Udgravningerne bliver blandt de største byudgravninger foretaget i Danmark. Med udgravningerne, der er placeret i den ældste del af Odense, får vi en hel unik mulighed for at opnå nye og spændende oplysninger om Odense i middelalderen.
En del af området har siden 1500-tallet, hvor Skt. Albani Kirken rives ned og frem til 1960’erne, hvor Thomas B Thriges gade etableres, været udlagt til torv. Og i forbindelse med forundersøgelserne, forud for selve udgravningen, kunne vi konstatere, at de ældste lag i området var fugtige og iltfattige og indeholdt store mængder organisk materiale, som rester af læder og tekstiler, men også planterester og insekter. Derfor vil vi helt sikkert kunne opnå et større indblik i hvordan hverdagen så ud for en Odense borger på Knud den Helliges tid, både med hensyn til personernes påklædning og boligforhold, men også hvad de har spist og hvilke sygdomme der har floreret, samt hvordan naturforholdene har været.

Med udgravningerne får arkæologerne en mulighed for at følge et en hel middelalderlig karré tilbage i tid, startende med de store købmandsgårde der lå ud mod Overgade i den sene middelalder. De to kældre der blev gravet i 1970 hører til disse gårde og var såkaldte forhuse. Forhusene var fine stenbyggede huse, som havde facade ud mod vejen, mens der bag disse lå store købmandsgårde, ofte i opført i bindingsværk. Fra forundersøgelserne ved vi at disse gårde har efterladt sig spor i form af fint lagte teglstensgulve og svære planker og stolper, hvilket giver os en god mulighed for at følge gårdenes opståen og udviklingsforløb. Eftersom det har været et område for købmænd, vil vi formodentligt også finde en del genstande der vidner om dette og ikke mindst deres handelsforbindelser til både ind- og udland.
Men vi forventer også at komme endnu længere tilbage i tiden. Området ligger som tidligere nævnt i det ældste Odense og tæt på Skt. Albani kirke, som kendes fra anden halvdel af 1000-årene. I det hele taget er det her en unik mulighed for at få klarlagt hvordan Odense så ud på denne tid. Vi ved fra forundersøgelsen og tidligere udgravninger i området, at der fra denne periode er bevaret lette konstruktioner og ikke mindst ved vi at de første gadestrækninger der fastlægges er i dette område. Belægninger i Skomagerstræde kan dateres til omkring 1100 og er dermed en af de ældst daterbare gader i Odense.
Endvidere er det ikke utænkeligt, at vi kommer endnu længere tilbage i tid og får lokaliseret den bebyggelse, der må have eksisteret i 988, hvor Odense nævnes som et bispesæde og derfor må have haft status som by. I hvert fald må man forudsætte et kristent befolkningselement. Det kunne for eksempel være købmænd som er blevet tiltrukket af Nonnebakkeanlægget, som må have haft et behov for leverancer.

Følg i øvrigt udgravningerne på http://museum.odense.dk/viden/arkaeologi/