Hørgyden 25, Gauerslund præstegård
Præstegården fra gårdsiden før 1924
Præstegården fra havesiden mens der endnu er stråtag, altså før 1924
Præstegården fra gådsiden vinteren 2008
Præstegården fra havesiden sommeren 2009
Intro
Gauerslund præstegård. I Gauerslund ejerlav er præstegården gård nr. 9, matr. nr. 1.
Gården er nedbrændt i 1660, 1664 og i 1744. Den nuværende bygning er fra 1745. Gården har oprindelig været firelænget.
Gauerslund præstegård har sikkert i sin oprindelige skikkelse været en firlænget gård, som
de fleste andre større gårde her på egnen, også da svenskerne brændte den af i 1660. Rasmus Jensen, som på det tidspunkt var sognepræst (1653-1671), nåede ikke at få hele præstegården op at stå igen, inden den på ny brændte. Dette skete ved lynnedslag den 5. juli 1664. I november 1660 havde Rasmus Jensen i ydmyge vendinger ansøgt kongen om hjælp til præstegårdens genopbygning:
"--- og formeedelst ieg icke vilde forlade, men hellere salvere Hs:May.st Præstegaard,
om det havde været mueligt, er ieg fattige mand mange Gange blevet afklædt, huggen, stukken og slagen, men maatte dog omsider, efter at alle mine Sognefolk vare forjagede, med min fattige Hustrue og mange Smaaebørn løbe udi Skov, Morads og Skiul, indtil vi ved Nattetiide udi største Livsfare kom til Weile, hungrige og nøgne, og maatte længe siden af Hungersnød være omkomne, dersom icke gode venner havde forbarmet sig over os, og os noget til Underhold af Medynk meddeelt."
I et kongebrev af 21. november 1660 tillodes det ham at lade opkræve 1 rdl. af hver kirke i
Ribe stift. Præstegården må være brændt endnu engang, nemlig i 1745, og det er grunden til, at kirkebøger og embedsbøger ikke går længere tilbage end 1744. De nyopførte bygninger takseredes første gang til brandforsikring i 1784:
23 Fag Stuehuus i Nord med 3 Fag Quist, alt
af brændte Sten 550Rdl.
28 " Stald i Øster, lerred Vægge 250
20 " Lade i Sønder, lerred Vægge 220
23 " Stald og Lade i Vester, lerred Vægge 240
6 " Siidehuus i Vester, 40
I alt 1300 Rdl.
Der er altså tale om en firlænget gård af bindingsværk med bygninger i virkelig god kvalitet, også sammenlignet med andre gårdes vurderingssummer.
I den nordlige ende af længen, der lå mod øst, var 6 fag, fra indkørselsporten til gavlen, indrettet til lejlighed. Man kaldte denne del af bygningen for enkeboligen. Mon ikke denne
lejlighed har været tænkt anvendt som beboelse for den afgåede (afdøde) præsts enke,
hvis da ikke den tiltrædende præst tog hende til ægte, hvad der ikke var ualmindeligt. På et senere tidspunkt blev der indrettet konfirmandstue i en del af lejligheden.
En gårds bygninger må vedligeholdes, også en præstegårds. Allerede i 1817 var det nødvendigt at foretage store reparationer: Enkeboligen skulle have nyt gulv og nye vindueskarme, den ene ydermur, hvortil der var anvendt vindtørrede sten, måtte udbedres, og stuehuset måtte delvis have nyt tag (strå), på nordsiden dog kun skintækkes.
I 1834 (under provst Thune, som var sognepræst 1833-1855) er der ifølge embedets Liber
Daticus tale om betydelige forbedringer at stuehuset:
"Stuehuset er udvidet med en Tilbygning mod Nord paa 3 Alen over 6 Fag, hvor der er lagt ny Bjælker, Spær og Lægter. Og Frontspidsen til Gaarden, der forhen var af bindingsværk, er nu, da dette er aldeles forraadnet, opført af Grundmur, hvortil der er medgaaet 5300 helbrændte Mursten. I alt er der til alle Reparationsarbejderne medgaaet
10.000 helbrændte Sten a 3 Rdl. pr. Tusind, samt 1000 raa Sten a 40 Sk. pr. Tusind. Der er brugt 8000 Gipssøm, Gipstraad og Kalk. Sammen med Arbeidslønnen er dette i alt blevet 28 Rdl. Inklusive Sten blev det i alt 86 Rdl 1 sk. Men hertil kom saa endvidere Tømmer m.v., saa den samlede Bekostning blev paa 675 Rdl 19 sk."
Embedsbogen fortæller videre, at konsistorialråd, pastor Jørgen Gad i 1860 fik bevilget og
udbetalt 2100 rdl. til opførelse af et nyt vesterhus, en stald, og der forelig et meget
detaljeret regnskab derover. Prisen blev 2326 rdl. 3 mark og 15 skilling.
Samme år, altså 1860, fik præsten tilladelse til at opføre en bolig på gårdens toft til en forkarl, og den blev senere bortfæstet for 49 år til en leje af 10 rdl. årligt. Huset ligger der endnu. (Hørgyden 15)
Laden mod syd måtte ombygges i 1867, da en mur var blæst om. Bygningen er så senere
blevet fjernet helt, hvornår ved man ikke, men sandsynligvis sidst i 1800-tallet. Grunden har vel været, at man ikke havde brug for huset længere, efter at en del af præstegårdens jorder var solgt fra. På dens plads blev der i 1927-28 opført forpagterbolig. Denne var i
mange år forpagtet ud til Frosts planteskole, der havde både gård, besætning, jord og det
hele, og der var sat en bestyrer på. Siden 1944 har forpagterparret været Jens Rasmussen, født 23.4.1918, gift med Elna, født 13.7.1922. Hun døde 26.10.1992. De startede med 24 td. land jord, men der er siden udvidet, så der nu er 69 td.
I 1924-25 blev der lagt fast tag på præstegårdens stuehus i
stedet for stråtaget, ligesom gårdsidens bindingsværksmur måtte vige pladsen for en
grundmur i gule sten. Menighedsrådet "vadede" ud i store vanskeligheder, idet man påbegyndte arbejdet, inden tilladelse var givet. Da ministeriets præstegårdskonsulent kom for at foretage det første syn over bygningens tilstand, var arbejdet næsten halvt færdigt.
Udgifterne til istandsættelsen, ca. 22.000 kr., måtte menighedsrådet i første omgang udrede ved at låne hos private: Højskoleforstander A. S. Dam 10.000 kr. og gårdejer Søren Qvist 12.000 kr. Senere fik menighedsrådet dog af stiftskassen udbetalt de 22.000 kr. til dækning af de private lån. I 1955 blev der i præstegårdens toft bygget nye avlsbygninger i tilknytning til den i 1928 opførte forpagterbolig, og de to gamle avlsbygninger blev nedrevet. En i 1931 opført mur tværs over gårdspladsen i øst-vestlig retning blev fjernet, gårdspladsen blev reguleret og grusbelagt, og omgivelserne blev tilplantet.
Da pastor Ad. Friis i 1933 flyttede ind i præstegården, talte man om de tretten kakkelovne,
som i 1934-35 afløstes af centralvarmeanlæg til en udgift af 5310 kr. – I 1965 blev der indlagt fjernvarme.
Ved præsteskifte i 1956 blev der ifølge præstelønningskassen foretaget en grundig modernisering til en udgift af ca. 63.000 kr. Også ved senere indflytninger har der været udgifter, men dog ikke med så store beløb. Resultatet af disse reparationer, om- og tilbygninger, er blevet, at der nu findes et stort, smukt og ret solidt stuehus som præstebolig, hvoraf havesiden og østgavlen stadigvæk er bindingsværk, samt til forpagteren et relativt godt stuehus med rimelige avlsbygninger. Sluttelig skal lige anføres, at embedsbogen meddeler, at der i 1844 ved matrikuleringen var et tilliggende på ca. 97 td. land. Noget af det blev solgt, bl.a. i 1881 en del til Søren Qvist på Korsdalsgård.
Fra Preben Mikkelsen: Gauerslund I, 2005
Gauerslund Menighedsråd solgte præstegården i 2012 og der blev indrettet 2 lejligheder.