Højst kirke

Højst kirke. Foto: Henrik J. Møller

Alteret i Højst kirke. Foto: Henrik J. Møller

Indgang til kirkegården ved Højst kirke. Foto: Henrik J. Møller

Højst kirkes indre. Foto: Henrik J. Møller

Korbuekrucifiks i Højst kirke. Foto: Henrik J. Møller

Prædikestolen i Højst kirke. Foto: Henrik J. Møller

Sidealtertavle med Jomfru Maria og Jesusbarnet. Højst kirke. Foto: Henrik J. Møller

Præstegården ved Højst kirke. Foto: Henrik J. Møller

Højst kirke. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Indvendigt i kirken er hele kirkens loft hvælvet og forsynet med kalkmalerier overalt. Hvælvingerne og kalkmalerier angives i en kalkindskrift i korbuen til at være færdiggjort i ”det Herrens År 1501”. Kun ganske kort efter kom reformationen og derefter blev alle kalkmalerierne overkalket. Først i 1925-27 genfremdrog en lokal håndværker, J.C. Jensen, de gamle kalkmalerier. Samtidig fjernedes et kalkmaleri fra 1907 fra korbuen. I apsis står murene i blanke sten og loftet har hvælvinger i træ.

Skib og kor er adskilt af en ret lav korbue, og derfor hænger korbuekrucifikset nu på skibets nordlige væg. Korbuekrucifikset er fra sengotisk tid, o.1500. Jesus-figuren er dog fra 1744 og har afløst den oprindelige figur. Krucifikset hang oprindeligt i koret, men blev i 1878 flyttet til skibet. I 1974 blev krucifikset restaureret og blev nymalet.

Alterbordet er i teglsten og er muligvis oprindeligt. Det bærer en gotisk altertavle fra sidst i 1400-tallet. Midterfeltet har et motiv af Korsfæstelsen og i sidefløjene finder man apostlene. Det udsavede og bemalede topstykke i barokstil er fra 1702. Nederst i midten ses en lille oval medaljon med et portræt af Jesus, flankeret af akantusblade og englebørn. Bundstykket er ligeledes fra 1702 og har et maleri af Jesus ved nadveren. I 1973 blev hele alteret grundlæggende restaureret og de oprindelige bemalinger og malerier genfremdraget. Foran alteret er der en alterskranke af med støbejernsbalustre formet som træer.

Alterkalken er sammensat af en fod fra o.1600 og et bæger fra o.1500, som er forsynet med indskriften ”Ihesus” samt giverens navn og årstallet 1631. Sygekalken er fra o.1800. Disken fra o.1600 og har en indskrift med nadverordene. Oblatæsken i messing er fra 1895. Alterkanden i plet er fra 1898. På alteret findes der to sæt alterstager. Det ene sæt i gotisk stil er fra sidst i 1400-tallet, mens det andet sæt er fra sidst 1500-tallet.

På korets sydlige væg hænger en sidealtertavle fra o.1525. Den blev ophængt efter en restaurering i 1956. Sidealterskabet har tidligere rummet en figur af Skt. Nikolaus, som er forsvundet. Sidealterskabet blev ved restaureringen i 1956 forsynet med en figur af Jomfru Maria og Jesusbarnet fra et andet sidealter i kirken fra o.1500.

Under korets gulv var der engang en krypt, som var reserveret for adelslægten på Solvig Gods. I 1855 blev krypten opgivet og fyldt op.

Døbefonten står under korbuen og er fra romansk tid, o.1250. Den har en firkantet fod og er udsmykket med hjørnefigurer og arkader. Dåbsfadet er fra 1694 og dåbskanden fra 1960.

Prædikestolen fra 1603 er i renæssancestil og af Tønder-typen. Den er dog først blevet opsat i kirken i 1694. Prædikestolen har felter med malerier af Jesus livshistorie og Jesus som verdensdommer. En samtidig himmel hænger over prædikestolen. De oprindelige malerier blev fremdraget ved en omfattende restaurering i 1974. På prædikestolen finder man indskrift fra Mattæus-evangeliet, vers 10, 20: ” Nej det er dig, der taler her, men jeres Faders Ånd er den, der taler i dig." Den Hellige Ånd, der taler er afbildet som en due.

Det nuværende orgel fra 1997 står på gulvet tårnrummet. Det fremstillet af P.G. & Bruhn Andersen ApS i Årslev. Det afløste et tidligere orgel fra 1961 og et pulpitur fra samme år. Det første orgel stammer fra 1891 og opgivet i 1961.
Stolestaderne fra 1898 er i nygotisk stil. Kirkens røde klinkegulv gulv er fra 1974.

I skibet hænger en tavle, der blev ophængt ved Luther-jubilæet i 1884, i anledningen af 500-året for den tyske reformator Martin Luthers fødsel 10. november 1483.

I våbenhuset findes en gravsten med indskrift over Espen Petersen Hørup, der var sognepræst i kirken mellem 1717 og 1732 og gift med Mette Magdalene, en faster til den kendte digter Johannes Ewald. I 1985 blev stenen flyttet fra gulvet til væggen.

Kirkegården og præstegården

Kirkegården er omkranset af en kirkegårdmur fra 1838 og 1869. Ved indgangen til kirkegården fra vest er der en indgangsportal fra o.1600.

Ikke langt fra den sydlige indgang til kirkegården står der en fin gravsten fra 1781 over sognefoged Thomas Bonnichsen fra Holme.

På kirkegården findes også et monument over sognets 27 faldne i Første Verdenskrig 1914-18.

Præstegården ligger lige øst for kirken og ses tydeligt fra hovedgaden gennem Øster Højst.

Forfatter: Henrik J. Møller

Præstesønnen Enevold Evald blev født i Øster Højst i 1694.

På bagsiden af kirkens alteret har han som 13-årig været i gang med at lave drengestreger, idet han har skåret sit navn ind i træet på hebraisk og latin og tilføjet årstallet 1709. Også navnet ”Hans Albr 1709” er skåret, hvor ”Albr” dog er overstreget igen. Den Hans, der her kan være tale om, er sikkert Hans Adolph Brorson, der da var 15 år gammel. De to præstesønner var meget tæt knyttet til hinanden.

Som ung kom Enevold Evald på studieophold i Tyskland og bragte pietismen med sig hjem til Øster Højst. Her holdt han vækkelsesmøder og bibelsamtaler med befolkningen og hans initiativ spredte sig snart til andre sogne.

Bl.a. fik han snart kontakt med præstesønnerne Nicolai, Broder og Hans Adolf Brorson fra Randerup. Også disse involverede sig snart stærkt i pietismen og blev landskendte. De traditionelle præster, der var stærkt Luthersk prægede, protesterede imod vækkelsesmøderne, men kunne intet stille op.

I 1727 flyttede Enevold Evald til København, hvor han blev lærer og senere præst ved Vajsenshuset, og han opnåede endda også betydningsfulde hverv hos kongen.

Forfatter: Henrik J. Møller

Højst kirke ligger midt i landsbyen Øster Højst. Det er en af de bedst bevarede romanske teglstenskirker i det vestlige Sønderjylland. Både kor og skib hvælvede lofter, der overalt er bemalet med kalkmalerier. Kirken har i middelalderen været viet til Skt. Nikolaus.

Efter reformationen kom Højst kirke under Hertug Hans i Haderslev. Efter dennes død i 1580 kom kirken under Gottorp-hertugerne. I 1721 kom kirken endelig under kongen. Kirken blev under svenskekrigene udsat for store skader i 1643 og 1645. Til Højst sogn hørte oprindeligt også adelsgodset Solvig syd for Øster Højst.

Kirkens bygninger

Skib, kor og apsis blev opført i romansk tid, o.1200. Murværket er overalt teglsten, der står på en teglstenssokkel. Overalt på murene er der øverst rundbuefriser og gesimsfriser. Omtrent en meter fra skibets østlige ende er der brud i friserne, og dette skyldes, at skibet vest for bruddet er yngre. I den første tid har det østlige skib, koret og apsis fungeret som en helhed, der stod i forbindelse med et skib opført i træ. Ved udgravninger og omlægninger af gulvene i skibe i 1973 har man da også fundet stolpehuller under gulvet. Vinduerne i skib, kor og apsis var alle oprindeligt ret små, og er senere afløst af større vinduer. Kirkens nordlige dør er nu forsvundet, mens en rundbuet dør mod syd endnu eksisterer.

Kirkens tårn er opført i gotisk tid, o.1400. Tårnet er forsynet med et simpelt pyramideformet tag og øverst oppe sidder en vindfløj fra 1612. I tårnrummet findes der spor efter en nu tilmuret dør mod nord. På den nordlige side af tårnet findes et trappetårn. Tårnrummet har krydshvælvinger og en rundbueåbning ind mod skibet.

I tårnet hænger der to klokker. Den ene klokke fra 1752 er støbt af Johan Andreas Bieber & Søn i Hamborg. Denne klokke har indskriften: "Jeg folk til bøn. Gå til prædikener om Leiger. Jeg rapport ilden og Krig. Jeg giver for at vise fred. Giv mig Jesus. Dazs min ler. I Fried og glæde tørklæde. Forbyde landet for pesten. Til krig og invasion." Den anden klokke er en genforeningsklokke fra 1920. Den har indskriften: "De Smithske Støberier Aalborg har kastet mig, og det danske folk gav mig Øster Højst kirke i genforening år - MCMXX - Jeg var nødt til at opholde sig i køn-blind, og i min sang jeg møder barnet." Genforeningsklokken afløste en klokke fra 1625, der i 1917 blev desværre omstøbt til krigsformål under Første Verdenskrig.

Våbenhuset syd for kirken er fra o.1750. Det har en pyntelig svungen gavl i barokstil og en fin indgangsdør. Våbenhuset fik blytaget udskiftet med et blåligt tegltag i 1852, og ved samme lejlighed blev de nuværende jernankre med årstallet 1852 opsat. Ved en restaurering i 1990 blev det gamle tegltag udskiftet med rødt tegltag. På våbenhuset hænger et solur i egetræ fra 1796.

Litteratur:
Danmarks Kirker XXl. Tønder amt, 1568-83.
J.P. Trap Danmark, Tønder amt, 1966, bind X, 2, side 721.

Forfatter: Henrik J. Møller