Højby Telefoncentral


Telefonisterne Erna Nielsen, forstanderinde Grethe Lung Andersen, Birthe Andersen og Inge Hansen på sidste arbejdsdag.


Ane Christensen (th) og datteren foran Højbys "Samtalestation".

Intro

Højby Telefoncentral oprettes i 1901 af Fyns kommunale Telefonselskab og Skomager Christoffer Pedersen var den første centralbestyrer. Han afløstes af fru Christensen i 1923. Efter 32 år overlades jobbet til Grethe Lung Andersen. I 1969 lukkes centralen.

I sommeren 1887 købte skomager Christoffer Pedersen fra Gislev et stykkejord af gårdejer Hans Laurits Hansen, "Lindegården". Grunden er beliggende, der hvor Dannebrogspladsen er i dag. Han bygger et hus og driver skomagerforretning.

I 1901 startede Fyns kommunale Telefonselskab en central i Højby hos Christoffer Pedersen, der bliver den første centralbestyrer.

I 1905 er der 8 abonnenter og i 1921 43 abonnenter.

1. juli 1923 køber Fyns kommunale Telefonselskab ejendommen og fru Ane Christensen overtager jobbet som bestyrer.
Centralen var manuelt betjent og Højby Lokalhsitoriske Arkiv ligger inde med en skriflig beretning, der beskriver arbejdsgangen og forholdene på den lille landcentral fra 1923-55.

Centralen var åben fra kl. 7-21. Herefter kunne man ringe til nattakst.

I 1955 overlod fru Ane Christensen centralen til Grethe Lung Andersen. Der var nu 195 abonnenter.

Den 5. marts 1969 lukkes centralen. Den erstattes af en automatisk central beliggende på Hollufgårdsvej.

Den gamle central rives ned, da den ligger for tæt på krydset Højbyvej - Svendborgvej.

Grunden på 791 m² foræres til Foreningen Dannebrog og stævnestenene flyttes af byens bønder fra pladsen ved baneoverskæringen til den nuværende stævningsplads.


Huset bygges i 1887.
Der indrettes beboelse og skomagerforretning.

1901 starter Højby Telefoncentral under Fyns kommunale Telefonselskab.
1905 er der 8 abonnenter i sognet.
1921 er der 43 abonnenter.
1955 er der 195 abonnenter.
1969 er der 250 abonnenter.

Centralbestyrer og skomagermester Christoffer Pedersen stopper pga. alder i 1923
Fyns kommunale Telefonselskab køber ejendommen og fru Christensen overtager centralen i 1923 og flytter ind i ejendommen.

Åbningstid fra 7-21 - herefter nattakst.

Løn i 1926 var kr. 1236,07 pr. kvartal.
Løn i 1955 var kr. 3243,17 pr. kvartal.

Huslejen var kr. 120,00 om året for fru Christensen i bestyrerperioden.

Centralen lukkes den 5. marts 1969 kl. 12.00.

Huset rives ned i sommeren 1969.