Hyrdestræde


Odd Fellow Logen, Hyrdestræde 4. Kolding Stadsarkiv


Udsigt fra Kæmpetårnet på Koldinghus mod Hyrdestræde og Kobberhuset.


Hyrdestræde. Set fra Adelgade.Til højre det forfaldne hjørne af Fønix, som kort efter blev nedrevet. Rådmand Hans Ebbesen satte over sin dør i Fønix: "Guds velsignelse gør rig, men der må arbejdes".


Hyrdestræde. Kolding Stadsarkiv


Hyrdestræde 7 "Kobberhuset".


Hyrdestræde, nedbrydning d. 21 september 1966.


Udsigt mod nordøst fra slotsbanken over husene på Hyrdestræde ved slotssøen. I baggrunden øverst ses Kikkenborggården.

Intro

Hyrdestræde, gaden fik officielt sit navn i 1873, men navnet er blevet brugt længere tilbage.

Hyrdestræde blev officielt navngivet i 1873, men navnet var blevet brugt i flere år inden. En del af gaden er indtegnet på Pontoppidans kort fra 1769, og den er sandsynligvis opstået i løbet af det 18. århundrede.

Hyrdestræde er en ganske lille gade, men dens beboere er ikke desto mindre kendte i byen. I 1912 blev Sct. Nicolai kirkes præstebolig flyttet fra Torvegade til Hyrdestræde. I den forbindelse blev en ny præstebolig opført i Hyrdestræde 5. Arkitekten bag den store, palæagtige bolig var Frederik Kiørboe. I Hyrdestræde 7 ligger et bindingsværkshus med kobberbeklædt nordgavl. ”Kobberhuset” blev opført i 1922 af arkitekt Robert Valdemar Scmidt. Også Maria Mikkelsens Børnehave holder til i gaden. Børnehaven startede Maria Mikkelsen i Markdannergade i 1929, men i 1954 flyttede børnehaven til Hyrdestræde 3 i en stor villa: ”Villa Søborg”.

Den største ejendom i gaden, Hyrdestræde 4, tilhører Odd-Fellow Logen. Bygningen blev opført i 1933-34 af arkitekt Ernst Petersen. Odd-Fellow Logen er en humanitær organisation, som arbejder på verdensplan. Den blev stiftet i USA i 1819, og i 1878 kom den første loge til Danmark. ”Datterlogen” i Kolding blev institueret i 1884 med navnet Loge nr. 15 ODIN. Ved oprettelsen havde logen til huse først i Katrinegade 17 og senere i lejede lokaler på daværende Hotel Kolding. I 1934 blev den nye logebygning indviet santidig med logens 50-års jubilæumsfest. (Heidi Vad Jønsson)


Maria Mikkelsen åbnede sin børnehave i Markdanersgade i faderen, trikotagefabrikant Chr. Mikkelsens ejendom i 1923.

Maria Mikkelsen havde som ung hjulpet til hos naboen Kolding Børneasyl. Bortset fra et kursus i København var hun ikke uddannet, men ledede børnehaven med stor dygtighed og entusiasme indtil 1969. I 1955 flyttede børnehaven fra lejligheden i Markdanersgade til den nuværende placering Hyrdestræde 3.

Siden 1969 har Bente Christensen været leder af Maria Mikkelsens Børnehave. Maria Mikkelsen døde i 1978.